Risikovurderinger

På landsplan har der i de senere år været flere voldsomme episoder og drab på medarbejdere på bosteder, og selv om vi i Randers Kommune, ikke har været ramt af lignende episoder, er det en alvorlig problematik, som vi er nødt til at forholde os til. Derfor er vores formål med denne retningslinje, også at sende et klart signal om, at vi tager vold og trusler alvorligt. Vi ønsker derfor, at sikre både de ansatte og den mest belastede gruppe borgere, herunder bl.a. socialt udsatte, psykisk syge, svært handicappede, hjerneskadede og misbrugere.

Risikoprofilerne er en vigtig brik i det forbyggende arbejde, derfor er det besluttet at Sektor-MED Social, pålægger alle de lokale-MED udvalg at udmønte retningslinjen.

Sektor-MED Social ønsker, en ensartethed og systematisk metode, i det forebyggende arbejdsmiljøarbejde, vedrørende identifikation og håndtering, af alle episoder som omhandler vold og trusler. Socialområdet bruger trafiklysmetoden (også kaldet rød/gul/grøn). Det er en systematisk og hurtig metode, som kan identificere og vurdere risici. Metoden beskriver ud fra en given adfærd, hvilke pædagogiske tiltag og handlemuligheder personalet har i forbindelse med adfærden.

Der er på socialområdet udarbejdet overordnede retningslinjer for håndtering at vold og trusler om vold og andre krænkelser. Derudover er der lokalt udarbejdet retningslinjer, om hvordan de udmøntes.

Social og arbejdsmarkedsforvaltningen har gennem flere år haft fokus på det forebyggende arbejde vedrørende håndtering af vold og trusler om vold og andre krænkelser. Der ønskes bedre samarbejde og ens sprog på tværs af enhederne.

Der har været nedsat en arbejdsgruppe under Sektor-MED Social, arbejdsgruppen har udarbejdet forslag til en retningslinje for håndtering af risikovurderinger på socialområdet. Og derved sikre en mere ensartet tilgang til brug af risikovurderinger.

Arbejdsgruppen har valgt at anbefale trafiklysmetoden også kaldet rød/gul/grøn metoden. Skemaet er valgt ud fra den erfaring der er med brug af dette skema på de enheder der er tilhørende - Center for særlig indsats i Randes Kommune. Derudover har arbejdsgruppen lagt vægt på, at det er et simpelt skema, som er nemt at anvende, ikke særligt ressourcekrævende. Ved at benytte samme skema på alle enhederne tilhørende socialområdet, tales der samme sprog. Som giver et bedre overblik og forståelse for hvordan medarbejdergruppen skal forholde sig til borgeren i en given situation. Risikoprofilen giver medarbejdergruppen et overblik over borgeren, medarbejdergruppen har en fælles strategi, giver også tryghed for borgeren.

Risikoprofilen kan ikke stå alene, den skal udarbejdes med udgangspunkt i

• social og arbejdsmarkeds overordnede retningslinjerne for håndtering af vold og trusler om vold og andre krænkelser
• lokale retningslinjer herunder fx arbejdsskade anmeldelse, registrering ”krænkende adfærd”, politi anmeldelse
• mini-APV
• pjece – rygning og husdyr.

Rød/gul/grøn-risikoprofil består af:

• En risikoprofil – et skema med beskrivelse af borgerens adfærd i hhv. rød, gul og grøn zone, derudover vil der være en beskrivelse af personalets handlemuligheder/indsatser i zonerne
• Et skema til daglige registreringer af, om borgeren er i rød/gul/grøn zone.

I "grøn zone" er borgeren i mest mulig ro med sig selv og sine omgivelser. Der kan samarbejdes med borgeren, han/hun kan håndterer krav og aftaler bedst muligt, der kan trænes og udvikles med borgeren. Dog kan der være særlige krav til personalets tilgang til borgeren, disse skal beskrives i profilen.

I "gul zone" er borgeren tiltagende aggressiv, truende, forvirret, impulsiv eller andet som betyder at der er risiko for en egentlig konflikt. Borgere har særlig behov for støtte og at blive guidet til en mere hensigtsmæssig adfærd.

I "rød zone" er borgeren verbalt og/eller fysisk truende, udad reagerende eller selvskadende. Der kan ikke længere samarbejdes med borgeren, da borgeren ikke længere kan håndterer egen adfærd.

Risikoprofilen udfyldes så tidlig som muligt i forløbet, når borgeren flytter ind på botilbud eller begynder i et dagtilbud.

Hvis der på arbejdspladsen vurderes, at en borger kan have en udadreagerende adfærd eller selvskadende adfærd – enten over for personalet eller over for andre borgere – skal der udfyldes en risikoprofil.

Det skal være teamet der er omkring borgeren, som i samarbejde med lederen og arbejdsmiljørepræsentanten vurderer, om der skal laves en risikovurdering, dog er det lederen og arbejdsmiljørepræsentantens forpligtigelse, at sørge for at risikoprofil bliver udfyldt. Vurderingen udfyldes ud fra det forhåndskendskab teamet har til borgeren og/eller på eventuelle indberetninger.

Risikoprofilen justeres løbende, efterhånden som personalet lærer borgeren bedre at kende, og borgeren udvikler sig, eller hvis der iværksættes nye behandlingstiltag. Skemaet til daglige registreringer udfyldes løbende, når en borger ændrer adfærd i løbet af dagen. Der noteres med kommentarer om borgers adfærd og personalets indsats.

Dokumentation

Der aftales lokalt hvor risikoprofilerne og registreringsskemaerne opbevares elektronisk, det kan fx være Bosted.

Risikoprofil, registreringsskemaer og andet dokumentation benyttes i forhold til borgerens individuelle plan og evaluering på team/personalemøder.

Samarbejde med borgeren

Risikovurderingen udfyldes i samarbejde med borgeren, der hvor det er muligt at inddrage borgeren.

Godkendt i Sektor-MED Social december 2016.