Retningslinje - Sygefravær
Retningslinjen dækker alle medarbejdere og ledere på socialområdet.
Formål
Formålet med denne retningslinje er at skabe grundlag for at nedbringe sygefraværet og få sygemeldte medarbejdere hurtigere tilbage og fastholdt i jobbet. Vi vil arbejde for et lavt sygefravær, styrke et stabilt fremmøde og fremme høj trivsel. Dette er samlet med til at understøtte løsningen af kerneopgaven.
Information og vejledning
Forebyggelse af og opfølgning på sygefravær
I relation til forebyggelse og opfølgning på sygefravær skal følges den overordnede retningslinje for sygefravær. Jf. retningslinjen findes tre typer vigtige samtaler i forbindelse med sygefravær: Den forebyggende trivselssamtale, Omsorgssamtalen og Sygefraværssamtalen (se link under henvisninger nederst i retningslinjen). Arbejdet med sygefravær sker ud fra den anerkendende tilgang
Herudover skal der i det daglige arbejde være fokus på forebyggende tiltag såsom:
- Prioritering af sundhedsfremmende tilbud på arbejdspladsen
- Forløb for sygemeldte og medarbejdere i risiko for sygemelding.
Drøftelse i MED
Temaet behandles to gange årligt på nærmeste MED-udvalg jf. årshjul. Temaet drøftes ud fra tilgængelige BI-data såsom løbende sygefravær, langtidsfriske, kort og langt sygefravær.
MED drøfter fælles initiativer for forebyggelse og håndtering af sygefravær på arbejdspladsen.