Overgreb imellem borgere

Formålet med disse retningslinjer er at opstille en fælles ramme for, hvordan Social og Arbejdsmarked forholder sig til situationer, hvor der er begrundet mistanke eller viden om, at der er sket overgreb i form af vold og/eller trusler om vold, seksuelle overgreb og/eller krænkelser imellem beboere eller brugere.

Et overgreb er en handling eller trussel, der uanset formålet, overskrider vedkommende persons fysiske/psykiske personlige integritet. Overgrebet kan både være en bevidst handling, en ubevidst handling eller en handling sket i affekt. Med retningslinjerne ønsker Social og Arbejdsmarked at tilkendegive, at overgreb under ingen omstændigheder kan accepteres.

Vi skal dog i den forbindelse være opmærksomme på såvel den krænkede som på krænkeren, idet borgerne grundet deres eventuelle funktionsnedsættelse ikke altid er bevidste om den krænkende adfærd.

I det følgende foretages følgende opdeling af overgreb:

• Overgreb i form af vold og/eller trusler om vold
• Overgreb i form af seksuelle overgreb og/eller seksuelle krænkelser.

Retningslinjerne gælder uanset om overgrebet er sket i et botilbud/tilbud eller udenfor dette.

På socialområdet sker der sjældent overgreb. Når det sker er det oftest tilfælde af overgreb i form af verbale trusler og/eller nedsættende kommunikation mellem borgerne. Dette opleves ofte, når en borger har det psykisk dårligt og ikke kan rumme den tætte kontakt med sine medborgere. I disse situationer er der to parter at være opmærksom på:

1. Offeret – den (eller de borgere), der bliver udsat for vold eller trusler om vold
2. Krænkeren – den borger der udøver volden.

Procedure ved vold og/eller trusler om vold

Medarbejdere

1. Giv omsorg og vær nærværende både i forhold til offer og krænker.
2. Yd psykisk/fysisk førstehjælp, dvs. sørg for at der er en medarbejder hos den borger, der har været ude for overgrebet. Skab tryghed ved at være nærværende og skab overblik.
3. Etabler foranstaltninger så der skabes den nødvendige ro i situationen. Inddrag kolleger fra andre enheder, hvis der er behov for det.
4. Ved voldsomme hændelser (også ved tvivl herom) kontakt altid nærmeste leder. I vurderer sammen om der er behov for ekstra personale og evt. andre tiltag (fx lægehjælp, psykolog m.m.).
5. Overlad evt. efterforskning og vurdering af overgrebet til politiet.

Leder

1. Vurdér om der skal indgives politianmeldelse. Udgangspunktet er, at der skal ske anmeldelse ved begrundet mistanke om strafbare handlinger. Det er alene politi og anklagemyndighed, som kan efterforske og vurdere, om der i en sag er grundlag for at rejse tiltale eller sigtelse.
2. Indberet overgrebet på skemaet: Registrering af fysisk og psykisk vold borgere imellem. Det er leders ansvar, at den medarbejder der her begrundet mistanke eller viden om overgrebet udfylder skemaet. Når medarbejderen har udfyldt skemaet overtager leder ansvaret for skemaet og sender det til arbejdsmiljøgruppen og nærmeste leder pr. mail. Skemaet gemmes i anonymiseret form under offer og krænkers dokumenter i Sensum Bosted. Derudover noterer i I dagbog, at der er lavet en registrering på typen vold og trusler borger/borger. Kontakt evt. pårørende/værge, hvis borgeren giver samtykke hertil, eller der er personligt værgemål.
3. Sørg for at situationen drøftes på det førstkommende personalemøde. Lederen sikrer – i samarbejde med enhedens personale – at der vurderes på forebyggende tiltag og indsatser, således at offeret igen kan færdes trygt.
4. Ved voldsomme hændelser skal der ske orientering til fagchef, sekretariatschef og direktør ifølge "Informationsgang ved kritiske hændelser".
5. Socialtilsyn Midt orienteres om sager, der kan føre til en politianmeldelse, fordi hændelsen ligger indenfor straffelovens område. Socialtilsyn Midt skal indenfor maksimalt 2-3 dage modtage en kort beskrivelse af hændelsen. Hvis sagen kommer i medierne, er det dog vigtigt, at tilsynet får beskrivelsen hurtigst muligt.

Der er tale om et seksuelt overgreb, når en person (krænkeren) påtvinger en anden person (offeret) en seksuel handling, som denne person ikke ønsker.

Det kan være fordi:

• Offeret ikke har givet sit samtykke
• Offeret er presset til at give sit samtykke
• Offeret ikke ønsker den seksuelle kontakt
• Offeret bliver lokket, presset eller truet
• Krænkeren gør noget som offeret ikke har sagt ja til eller forstår konsekvensen af.

Fysisk seksuelt overgreb er f.eks.:

• Krænkeren berører offerets krop eller kønsdele
• Tvinger offeret til at berøre krænkerens kønsdele
• Samleje.

Psykisk seksuelt overgreb er f.eks.:

• Krænkeren blotter sig for offeret
• Offeret tvinges til at se pornografiske billeder/film
• Offeret tvinges til at klæde sig af.

Seksuelle krænkelser af grænseoverskridende karakter f.eks.:

• Krænkeren tager offeret på brysterne
• Krænkeren onanerer i fælleslokaler
• Krænkeren bruger krænkende ord.

Tegn på overgreb

I arbejdet med personer med funktionsnedsættelser er det vigtigt at vide, hvad man skal være opmærksom på, hvis der er mistanke om, at der har fundet et seksuelt overgreb sted.

Listen herunder beskriver en række reaktioner, som kan skyldes overgreb, men som også kan have andre årsager.

Fysiske tegn på seksuelle overgreb:

• Blå mærker, sår, rifter, hævelser og andre tegn på fysisk vold
• Tøj, som er revet i stykker eller er forsvundet
• Rifter og ømhed omkring kønsorganerne
• Seksuelt overførte sygdomme eller graviditet.

Psykiske tegn på overgreb:

• Ændret personlighed eller adfærd. Offeret gør og siger noget, som vedkommende ikke plejer.
• Lav selvfølelse. Offeret mister troen på sig selv og bliver usikker og selvudslettende.
• Depression. Offeret bliver indadvendt og ulykkelig.
• Tilbagetrækning. Offeret mister kontakt med vennerne eller holder op med at gå ud.
• Søvnløshed. Offeret kan ikke falde i søvn, sover dårligt eller har mareridt.
• Spiseforstyrrelse. Offeret spiser ikke eller kun meget lidt. Offeret spiser usædvanligt meget.
• Offeret mister færdigheder eller får forringet funktionsniveau i forhold til hvad han/hun plejer at kunne.
• Offeret taber eller får forringet taleevne. Offeret kan ikke huske ord, han/hun plejer at kunne. Offeret stammer.
• Selvskadende adfærd. Offeret slår, sparker, kradser eller bider sig selv eller skader sig selv på anden måde.
• Udad reagerende adfærd. Offeret slår, sparker, kradser eller bider andre eller skader dem på andre måder.
• Upassende seksuel opførsel eller overdreven fokus på sex. Offeret blotter sig eller rører ved sig selv foran andre. Offeret gør overdrevne seksuelle tilnærmelser til andre.

Hvis der er mistanke eller viden om, at et seksuelt overgreb har fundet sted følges proceduren herunder.

Procedure ved seksuelle overgreb og/eller seksuelle krænkelser

Medarbejder

1. Undgå panik. Giv dig tid til at handle rigtigt. Det er vigtigt at give tryghed og omsorg og lytte samt anerkende offerets følelser. Overfør ikke egne følelser/oplevelser til offeret. Hold dig til det, du ser, og ikke hvad du tror.
2. Bevar beviser. Har overgrebet lige fundet sted er det vigtigt, at offeret ikke bader, og at tøj/sengetøj ikke vaskes. Der må desuden ikke ryddes op i lejligheden.
3. Skriv ned hvilke hændelser, tegn eller signaler, der er baggrund for mistanken om, at der er begået et seksuelt overgreb eller en seksuel krænkelse.
4. Kontakt altid nærmeste leder og informér om mistanken og baggrunden for denne. Er der tale om et akut og voldsomt overgreb og er det ikke muligt at træffe nærmeste leder, foretages politianmeldelse, hvis det vurderes nødvendigt pga. overgrebets karakter.
5. Overlad efterforskning og vurdering af overgrebet til politiet.

Leder

1. Vurdér om der skal indgives politianmeldelse. Udgangspunktet er, at der skal ske anmeldelse ved begrundet mistanke om strafbare handlinger. Det er alene politi og anklagemyndighed, som kan efterforske og vurdere, om der i en sag er grundlag for at rejse tiltale eller sigtelse.
2. Indberet overgrebet på skemaet: Registrering af fysisk og psykisk vold borgere imellem. Det er leders ansvar, at den medarbejder der her begrundet mistanke eller viden om overgrebet udfylder skemaet. Når medarbejderen har udfyldt skemaet overtager leder ansvaret for skemaet og sender det til arbejdsmiljøgruppen og nærmeste leder pr. mail. Skemaet gemmes i anonymiseret form under offer og krænkers dokumenter i Sensum Bosted. Derudover noterer i I dagbog, at der er lavet en registrering på typen vold og trusler borger/borger.
3. Kontakt evt. pårørende/værge, hvis borgeren giver samtykke hertil, eller hvis der er personligt værgemål.
4. Tager kontakt til en seksualvejleder/psykolog og giv i samarbejde støtte og hjælp til offeret, krænkeren og det involverede personale i den givne situation.
5. Ved voldsomme hændelser skal der ske orientering til fagchef, sekretariatschef og direktør ifølge "Informationsgang ved kritiske hændelser".
6. Socialtilsyn Midt orienteres om sager, der kan føre til en politianmeldelse, fordi hændelsen ligger indenfor straffelovens område. Socialtilsyn Midt skal indenfor maksimalt 2-3 dage modtage en kort beskrivelse af hændelsen. Hvis sagen kommer i medierne, er det dog vigtigt, at tilsynet får beskrivelsen hurtigst muligt.

Det er vigtigt:

• At alle henvendelser – også mistanker - tages seriøst og alvorligt
• At medarbejderne kender tegnene på, at der kan være sket et overgreb
• At medarbejderne ved, at de skal henvende sig til nærmeste leder med mistanke og tvivl om seksuelle overgreb
• At støtte borgerne i deres ret til at sige fra
• At støtte borgerne i at fortælle om og anmelde seksuelle overgreb
• At medarbejderne kender pligten til at indberette et overgreb
• At medarbejderne kender regler og procedurer for håndtering og anmeldelse af seksuelle overgreb.