Voksenudredningsmetoden - VUM
Voksenudredningsmetoden er et sagsbehandlingsredskab, der har fokus på at understøtte en systematisk udredning af borgerens behov ud fra syv livstemaer.
Metoden kan anvendes til sagsbehandling og udredning af borgere med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse og/eller sociale problemer. Metoden dækker dermed de forskellige målgrupper på området, og understøtter alle væsentlige sagstrin: modtagelse af henvendelse om hjælp, udredning af borgeren, udarbejdelse af afgørelse og handleplan, bestilling af indsats samt opfølgning herpå.
Det overordnede formål med anvendelsen af VUM er at skabe grundlaget for en sammenhængende og helhedsorienteret indsats med borgeren i centrum.
VUM understøtter recovery, da der tages udgangspunkt i borgerens håb, ønsker og drømme og består af syv livstemaer:
Egenomsorg, kommunikation, mobilitet, socialt liv, praktiske opgaver i hjemmet, samfundsliv samt sundhed og trivsel.