Neuropædgogiske metoder

Neuropædagogik understøtter recoveryprocessen gennem en grundig afdækning af vanskeligheder, ressourcer og kontekstuelle vilkår hos borgeren, hvorefter recoveryprocessens indsats kan tilrettelægges optimalt.

Neuropædagogik er individuelle pædagogiske tiltag på baggrund af:

• En generel viden om hjernens funktioner - og effekt af evt. hjerneskader
• En specifik viden om evt. specifik hjerneskade
• En specifik viden om den hjerneskadede borger og borgerens kontekst.

Formået med anvendelsen af metoden kan være at skabe en fælles tværfaglig referenceramme. Neuropsykologisk er også meningsfuld i forståelsen af "normal-psykologiske" responser, reaktioner og adfærd, og kan med fordel anvendes psykoedukativt både ifht. borgere og medarbejdere. F.eks. i undervisning, råd- og vejledningsforløb mm. - kombineret med bl.a. recoverytilgangen, MI og kognitiv teori.

Neuropædagogik tager udgangspunkt i viden om hjernens tre-deling: tænke- føle- og sansehjernen, og handler først og fremmest om en specialpædagogisk praksis i den direkte kontakt med borgerne, hvor der tages udgangspunkt i neuropsykologi og den enkeltes ressourcer og funktion.

Målet med neuropædagogik er at skabe og fremme borgerens kompetencer via helhedsorienteret og handlepræget pædagogik.

Den optimale neuropædagogiske indsats bevirker, at borgeren:

• Styrker sine funktioner og kompensationsmuligheder
• Øger sin selvhjulpenhed
• Øger de sociale kompetencer
• Får en bedre forståelse for sin egen og andres situation.