Kognitive metoder

Den kognitive tilgang er en klinisk terapiform, som har vist sig at kunne omsættes i det pædagogiske arbejde med gode resultater. Metoden understøtter recovery-tankegangen ved at bevidstgøre indre mentale processer.

Metoden er forankret i borgerens aktuelle livssituation. Fokus er på hvordan det enkelte menneske tænker omkring sig selv og sine omgivelser. Disse tanker antages at have betydning for hvordan vi hver især reagerer følelsesmæssigt, kropsligt og adfærdsmæssigt.

Forandring opnås ved at støtte det enkelte menneske i øget bevidsthed om egne tankemønstre, og gøre vedkommende i stand til at påvirke egne tanker/følelser - og herigennem valg af hensigtsmæssige adfærdsstrategier. Kognitiv teori/metoder kan også anvendes til et påvirke egen tanker ved øget kropslig opmærksomhed - og ændring af tanker/følelser gennem ændring af adfærd.

Den kognitive tilgang arbejder med de dysfunktionelle skemata, der er dannet i menneskets bevidsthed, og som er med til at begrænse personen i hverdagen.

Formålet er, at støtte borgeren til at få en mere nuanceret forståelse af sig selv, andre, samt situationer og dermed bidrage til et bredere og mere hensigtsmæssigt handlingsrepertoire.

Kognitive redskaber

Den kognitive diamant

I den kognitive tilgang arbejdes der med udgangspunkt i Den kognitiv diamant, som er en model for den komplekse og det dialektiske samspil, der foregår imellem henholdsvis tanke, kropslig reaktion, følelse og adfærd.

5-kollone skema

Den kognitive diamant kan med fordel bruges sammen med 5-kolonne skema, som anvendelige samtaleredskaber til synliggørelse af reaktioner og adfærd i forskellige situationer.