Senhjerneskadeindsats
I Randers Kommune rammes over 200 borgere hvert år af senhjerneskade. Der er stor forskel på, hvordan den erhvervede senhjerneskade manifesteres hos den enkelte borger, og hvilke konsekvenser det har for borgerne og deres familier. Fælles er det dog, at det kræver involvering af mange offentlige aktører i alle led fra hospitalet til genoptræning i kommunalt regi.
Derfor er koordinering på tværs af fagområder og aktører afgørende for at sikre en god rehabilitering. Behovet for koordination er større for borgere, der er erhvervsaktive, da der her kan være yderligere behov for at koordinere med eksempelvis arbejdspladsen eller familieafdelingen for at yde støtte til familien. Derfor kan alder spille en rolle i hvor meget koordination, der er behov for, og en tredjedel af alle borgere med senhjerneskade er under 65 år.
Randers Kommune har udarbejdet en række forslag til, hvordan indsatsen for borgere med senhjerneskade kan forbedres. Blandt andet er der udarbejdet en række arbejdsredskaber, som fagpersonerne kan bruge direkte i arbejdet med borgeren, og i forbindelse med undervisning af nye medarbejdere i Randers Kommune.
Når en borger rammes af en senhjerneskade er der ikke blot én men en række af indsatser, fagpersoner, forløb, myndigheder og udfører, som kan foranstaltes og sammensættes afhængig af graden af skade.
Tilbudsbeskrivelse
Borgere med senhjerneskade kan have brug for indsatser fra flere forskellige forvaltningsområder. Det er derfor en fordel, at medarbejdere og ledere på tværs kan få et overblik over, hvad der findes af relevante tilbud på tværs af forvaltningsområderne.
Øvrig information
Anbefalinger for tværsektorielle forløb for voksne med erhvervet hjerneskade
Forløbsbeskrivelse - Rehabilitering af voksne med kompleks erhvervet hjerneskade
Beretning om indsatsen over for patienter med hjerneskade
Servicetjek af genoptrænings- og rehabiliteringsindsatserne til mennesker med hjerneskade