Materiale vedr. Tilbudsportalen

FKO - Tilbudsportalen og beskrivelse af neuropædagogik

Faglige Kvalitetsoplysninger (FKO)

Formålet med dokumentationsmetoden Faglige Kvalitetsoplysninger (FKO) er at understøtte et stærkt fokus på at skabe en udvikling for den enkelte borger og synliggørelse heraf. Redskabet bruges i dialogen med borgeren og synliggøre den enkeltes udviklingsproces.

FKO-processen starter ved myndighed, der, på baggrund af en udredning af borgeren, udarbejder en handleplan for borgeren og dermed bestilling til udfører. Myndigheds bestilling indeholder bl.a.:

  • Et overordnet indsatsformål med at iværksætte en indsats over for borgeren
  • Op til tre individuelle borgermål (kaldet indsatsmål) formuleret som SMART-mål. Til hvert mål knytter sig en baselinescore, der angiver borgerens mestringsniveau ved udgangspunktet, og en målscore der angiver det mestringsniveau, som forventes opnået med indsatsen.

Når udfører modtager myndigheds bestilling, indtastes denne i FKO i Sensum Bosted. Derefter udarbej-der udfører en pædagogisk plan, som bl.a. indeholder:

  • Minimum ét delmål pr. indsatsmål (formuleret som SMART-mål) med henblik på indfrielse af det tilknyttede indsatsmål. På baggrund af det daglige arbejde, laver udfører løbende delmålsdag-bogsnotater, hvor der kan tilknyttes en score (fra 0-4) for hver faglig observation af borgerens funktionsniveau. Scoringer på delmålsniveau fungerer som middel for udfører til at kunne angive en kvartalsvis status på borgerens indsatsmål.
  • Kvartalsvise målstatusscoringer (til brug ved årlig opfølgning). Hvert kvartal skal udfører foretage en status på hvert enkelt indsatsmål i borgerens handleplan ved at angive en score (fra 0-4). Den-ne statusscore indgår i en grafisk illustration af borgerens udvikling for et indsatsmål det seneste år. Illustrationen indgår i et statusskema, som anvendes ved den årlige opfølgning på borgerens handleplan.
  • Udfører udarbejder og sender statusskema til den årlige opfølgning på borgerens handleplan til myndighed senest 14 dage før opfølgningen.

Det er myndighed, der har ansvar for at indkalde udfører(e) og borger til en årlig opfølgning/status på borgerens handleplan senest seks uger før opfølgningen. Det er udfører, der har dialogen med borgeren om, hvorvidt pårørende skal deltage i mødet, og som har ansvaret for at invitere disse. Der kan anvendes forskellige opfølgningsformer på handleplanen: Telefonisk opfølgning, skriftlig opfølgning og opfølg-ningsmøde – opfølgningsformen afhænger af borgerens situation.

Dagsordenen for opfølgningen er en fælles gennemgang af statusskemaet for handleplanen og de grafiske illustration af borgerens udvikling i forhold til indsatsmål.

Myndighed laver efter den årlige opfølgning et journalnotat til egen videre praksis. De aftaler, der har betydning for udfører(e), indskrives i handleplanen. Hvis der derudover er andre aftaler, som der har betydning for borger/pårørende, er det udfører, der har notatpligten.

Beskrivelse af neurpoædagogik

Nedenstående tekst kan tilbudsleder afvende ifm. at beskrive hvordan der arbejdes med neuropædagogikken på det enkelte tilbud.

Neuropædagogik tager afsæt i et naturvidenskabeligt grundlag, baseret på viden fra neurologi og neuropsykologi. Neuropædagogik er en strategisk tænkning og pædagogisk frem¬gangsmåde. En forståelsesramme, hvor viden om hjernens funktioner bliver omsat til pædagogisk praksis.

På [indsæt tilbudsnavn] er målet med neuropædagogik at skabe og fremme borgerens kompetencer via en helhedsorienteret og handlepræget pædagogik. Sigtet er at blive bedre til at gå bag om adfærd; hvad er der på spil? Hvilke hypoteser kan der opstilles? Hvad er mon "Hjernebilledet" af de tegn/adfærd der iagttages?

Der er fokus på hvordan vi som fagpersoner kan støtte borgeren med kognitive funktionsnedsættelser i at opnå livskvalitet og mest mulig mestring af eget liv. Derfor arbejder vi neuropædagogisk med at tilegne os en grundlæggende viden om borgerens færdigheder og funktionsniveau, og mulige dysfunktioner.

[Indsæt her lidt om hvordan det enkelte tilbud indsamler denne viden]. Herudfra opstilles neuropædagogiske strategier med det formål at borgeren udvikler og vedligeholder kompetencer og stærke sider samt støttes til at kompensere for sine funktionsnedsættelser. Resultatet afhænger af karakteren af borgerens kognitive funktionsniveau, personlige ressourcer og støtte i nærmiljøet samt det professionelle teamarbejde, der etableres til at støtte og udvikle borgeren. Vores udgangspunkt for det neuropædagogisk arbejde, er at der ikke findes nogen "drejebog" for, hvordan der skal arbejdes. Enhver situation kalder på tolkning af adfærd, som vi professionelle skal lære at gå bag om og forstå med indsigt. At vi er i stand til at opstille hypoteser, som vi med fælles sprogbrug kan planlægge, gennemføre og evaluere praksis ud fra. Vi har fokus på at koble det, der sker i konkrete situationer mellem mennesker, i forhold til det, der sker i vores hjerner, og hvilken betydning det har at blive mødt og forstået.