Lønpolitik i beskyttet beskæftigelse
Lønpolitik i beskyttet beskæftigelse på CBR-Randers og GAIA
En ydelse efter servicelovens § 103 er et beskyttet eller særligt tilrettelagt beskæftigelsesforløb. Tilbud om beskyttet beskæftigelse gives til personer med begrænsninger i arbejdsevnen, som ikke er i stand til at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår.
Udgangspunktet for aflønningen af personer i beskyttet beskæftigelse er, at personen lønnes efter indsats, som individuel timeløn efter arbejdsvurdering eller som arbejdsdusør på mindst 5 % af områdets mindste overenskomstmæssige løn.
På CBR og GAIA betyder det:
- Alle borgere i beskyttet beskæftigelse får løn efter indsats.
- Lønnen fastsættes i relation til den enkelte borgers konkrete arbejdsevne i de arbejdsfunktioner borgeren varetager.
- Arbejdsevne vurderingen og dermed lønfastsættelsen sker på baggrund af et praktik forløb på optil 12 uger.
- Der følges op på løn og indsats ved det årlige opfølgnings- og målsætningsmøde. Ved væsentlige ændringer i arbejdsindsatsen, kan der ske opfølgning udover det årlige målsætningsmøde.
- Den laveste timeløn der fastsættes er 15 kr. i timen svarende til en arbejdsindsats på ca. 15-16 %.
Udgangspunktet for den timemæssige lønfastsættelse er industriens mindsteløn. Arbejdsindsatsen fastsættes individuelt og procentmæssigt i forhold til en alm. og fuld arbejdsfunktion.
Såfremt borgeren har en arbejdsevne/arbejdsindsats under 15 %, fastsættes lønnen som arbejdsdusør med progressive løntrin fra 400 kr./mdr. til 1200 kr./mdr. med 200 kr.-intervaller.