Retningslinje i CHI vedr. at arbejde i borgerens eget hjem

I Center for Handicapindsats og Tværgående Funktioner er der flere medarbejdere, der arbejder alene, bl.a. mestringsvejlederne. I dette notat beskrives områder, der skal være fokus på i arbejdsmiljøet ift. rammerne omkring personalets sikkerhed – fysisk såvel som psykisk.

Dette skal bidrage til at understøtte, at det er arbejdspladsens fælles regler, normer og værdier, der bringes i spil - og dermed, at medarbejderen kan anvende dette som den fælles reference i forventningsafstemningen og dialogen med borgeren. Eks. hvis en borger udtrykker ønske om at agere på en måde, der ikke tilgodeser medarbejderens arbejdsmiljø. Det er dermed vigtigt at tale med borgerne om de retningslinjer, der gør sig gældende.

Det er ligeledes vigtigt, at vi som arbejdsplads har en fælles tilgang til disse temaer, sådan at borgeren ikke oplever, at det er personafhængigt hvilken tilgang, der praktiseres.

Der kan læses mere om emnet i "At arbejde i borgerens hjem" fra BrancheArbejdsmiljøRådet.

Er der fysiske forhold i borgerens hjem der har betydning for medarbejderens arbejdsmiljø, skal der udarbejdes en APV, der beskriver de forholdsregler medarbejderen skal tage inden besøget. Eks. hvis der er meget beskidt, og der skal medbringes værnemidler (eks. overtræks-futter, handsker og håndsprit).

APV'en udarbejdes i det fælles skema.

Dokumentet skal placeres i Sensum Bosted, hvor der oprettes en mappe i borgerens dokumentmappe, der navngives APV, hvori der placeres de dokumenter, der udarbejdes om borgeren.

Placering af dokument:

Personale skal ikke arbejde i røgfyldte miljøer. Det betyder, at borgeren ikke må ryge mens medarbejderen opholder sig i lokalet, ligesom borgeren skal lufte ud inden personalet kommer i borgerens hjem. Flyer herom kan udleveres til borgeren.

Læs mere om rygning og brug af euforiserende stoffer i eget hjem.

Har borgeren ikke luftet ud inden personalet møder op, kan det aftales med borger, at vinduerne åbnes, og at personalet kommer senere. Da det kan være svært for nogle borgere at huske dette, kan der ringes til borger for at huske på, at der skal luftes ud inden besøget. Har borger alligevel ikke luftet ud åbnes vinduerne ved besøget, og medarbejderen kommer tilbage 10 minutter senere.

Det er også muligt at opsætte luftrenser. Da det er et APV-redskab, er det ikke borgerens udgift, men arbejdspladsens.

Hent materiale om luftrensere.

Har en borger husdyr, er det vigtigt, at medarbejdere med allergi for dyr ikke skal varetage opgaven.

Endvidere kan der stilles krav om, at dyrene er loppefri og opholder sig i aflåste rum/bur, mens medarbejderen opholder sig i borgerens hjem. Flyer herom kan udleveres til borgeren.

Skal medarbejderen arbejde i et hjem der er beskidt, stiller arbejdspladsen værnemidler til rådighed, eks. overtræks-futter, handsker og håndsprit.

Hvis det igennem en længere periode er dokumenteret, at borgeren ikke er i stand til at samarbejde omkring mål vedr. praktiske opgaver som oprydning og rengøring, bør det overvejes, om det fortsat er et realistisk pædagogisk mål at arbejde med udvikling af disse færdigheder.

Visitationsenheden kan i disse tilfælde kontaktes med henblik på vurdering af, om borgeren kan visiteres til rengøring m.m. i hht. SEL §83. Hjælp efter §83 skal kompensere for følgerne af den nedsatte funktionsevne men også vedligeholde borgernes færdigheder, hvor det er muligt og afhjælpe følgerne af den nedsatte funktionsevne.

Bliver behovet for rengøring meget stort, kan det være nødvendigt at gå i dialog med borgeren og visitationsenheden om bestilling/bevilling af hovedrengøring.

• Bakterier og virus kan sprede smitsomme sygdomme mellem personale og borgere. Du bør derfor altid tænke over rette forholdsregler, når du arbejder i borgerens hjem. Smittemåden er forskellig for de enkelte bakterier og virus, men de smitter oftest på en af nedenstående måder:
• Kontaktsmitte er smitte, der forekommer ved direkte eller indirekte kontakt med den syge borger. Det kan forbygges ved korrekt håndhygiejne og grundig rengøring; brug evt. sprit. Såfremt der er risiko for kontakt med blod eller anden sekret, bør du bære handsker. Smitte der spredes via kontaktsmitte er bakterier fx tarm- og hudbakterier og visse virus.
• Luftbåren smitte, er smitte, der forekommer ved at indånde små mikrodråber med smittestof. Smitte, der spredes via luften er virus, som fx skoldkopper, forkølelse og influenza. Også dette forebygges ved håndhygiejne og brug af handsker samt grundig rengøring.
• Blodbåren smitte, er smitte, der forekommer ved direkte kontakt med blod. Ifølge Sundhedsstyrelsen skal der tages smitteforbyggende forholdsregler ved alle borgere uanset smittestatus. Smitte med blod forebygges ved korrekt håndhygiejne og brug af handsker. Smitte der spredes via blod er Hepatitis B & C samt HIV.
• Fødemiddelbåren smitte, er smitte, der forekommer i forbindelse med forkert håndtering af fødevarer, eller ved håndtering med snavsede hænder. Sørg for at forebygge via korrekt håndhygiejne med evt. brug af handsker. Vær eventuelt med til at sikre korrekt opvarmning og korrekt nedkøling af fødevarer.

Hvis du har behov for at vide mere om konkrete sygdomme, kan du læse mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside (søg efter smitsomme sygdomme).

Har borgeren en adfærd, der gør, at der opstår bekymring for om personalets sikkerhed bringes i fare, skal der udarbejdes en risikovurdering. Retningslinjen for udarbejdelse heraf træder i kraft.

Se retningslinje for håndtering og implementering af risikovurderinger.

I samme forbindelse foretages en vurdering af, om der bør være to medarbejdere på opgaven samtidig.

Risikovurderingen kan også anvendes ift. andre personer i husholdningen end den, der modtager ydelsen, eks. hvis der ydes bostøtte til en person, hvis ægtefælde har en adfærd, der skaber bekymring ift. vold og trusler.

Seksuelt krænkende adfærd bør betragtes på lige fod og tages lige så alvorligt som vold og trusler. Folketinget vedtog i december 2016 en skærpelse i straffeloven, hvor det bl.a. blev vedtaget at hæve strafferammen for overtrædelser i form af hån, skældsord eller anden fornærmelig tiltale af personer i offentlig tjeneste. Det er vigtigt, at alle tilfælde af vold, trusler eller andre krænkelser mod medarbejdere i Randers kommune registreres og anmeldes jf. arbejdsskadeloven og dermed som en arbejdsskade. Efter drøftelse med nærmeste leder tages stilling til om hændelsen skal anmeldes til politiet jf. straffeloven.

Dette afsnit omhandler de situationer, hvor medarbejdere via deres arbejde i en borgers eget hjem får kendskab til en borgers forestående eller begåede kriminelle handlinger mod andre. Afsnittet er således ikke rettet mod de situationer, hvor en borger fremsætter trusler eller udøver vold mod medarbejdere fra Randers Kommune. Her kan henvises til ovenstående afsnit om Vold og trusler.

Som medarbejder i Randers Kommune har man tavshedspligt i forhold til personfølsomme og fortrolige oplysninger, som man får kendskab til via sit arbejde. Reglerne om tavshedspligt er fastsat i straffelovens § 152 og forvaltningslovens § 27.

Tavshedspligten gælder også efter ophør af ansættelse i kommunen.

Det fremgår af forvaltningsloven § 27 og persondatalovens § 7 og 8, hvilke personoplysninger, der er fortrolige – Som eksempler kan nævnes oplysninger om helbredsmæssige og seksuelle forhold, strafbare forhold og væsentlige sociale problemer mv.

Kendskab til en forestående kriminel handling

Efter straffeloven er der ikke en almindelig pligt til at anmelde forbrydelser, men det er efter straffelovens § 141 strafbart ikke at gøre, hvad der står i ens magt for at forebygge eller afværge en forbrydelse, som man har kendskab til, der indebærer fare for menneskers liv eller velfærd. Afværgepligten gælder også for offentlige myndigheder.

Det er politiets og retsvæsenets opgave at tage sig af den strafferetlige efterforskning og vurderingen af strafferetlige forhold.

I denne forbindelse skal der gøres opmærksom på, at forbuddet mod selvinkriminering indebærer, at en person, der er mistænkt for at have begået et strafbart forhold, har ret til ikke at udtale sig eller give oplysninger, som kan medvirke til at opklare det påståede strafbare forhold.

Hvis medarbejdere via deres arbejde i borgers eget hjem får kendskab til, at borgeren vil begå en handling, som vil indebære en fare for menneskers liv eller velfærd, så vil der være en pligt til at forebygge eller afværge, at handlingen udføres. Her vil vi som kommune altid tage kontakt til politiet og videregive de relevante oplysninger.

Hvis muligt (i forhold til tiden) skal den pågældende medarbejder tale med sin nærmeste leder om, hvordan kontakten til politiet skal foregå, så medarbejderens pædagogiske arbejde med borgeren belastes i mindst muligt omfang.

Begrundet mistanke om eller kendskab til begået kriminel handling

Hvis medarbejdere via deres arbejde i borgers eget hjem har en begrundet mistanke om eller kendskab til, at en borger har begået personfarlig kriminalitet, som f.eks. grov vold, drab eller seksuelle overgreb, så vil vi som kommune altid indgive en politianmeldelse.

Hvis medarbejderne får kendskab til en borgers besiddelse af ulovlige våben eller børnepornografi, vil der ligeledes blive indgivet politianmeldelse.

Som oplyst ovenfor, har en person, der er mistænkt for at have begået et strafbart forhold, ret til ikke at udtale sig eller give oplysninger, som kan medvirke til at opklare det påståede strafbare forhold. I disse sager skal man derfor ikke have borgers samtykke til at videregive de pågældende oplysninger til politiet.

Videregivelsen af fortrolige oplysninger til politiet vil i disse tilfælde være i overensstemmelse med persondatalovens § 8, stk.3 samt forvaltningslovens § 28, da videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angår

Ved mistanke om eller kendskab til andre strafbare handlinger (begået af en borger), vil der skulle foretages en vurdering af, om der skal indgives en politianmeldelse. I vurderingen indgår f.eks. tavshedspligten og pædagogiske overvejelser. Det er ledelsen, som har ansvaret for at tage stilling til, om der skal ske politianmeldelse.

Som fagperson har man en særlig underretningspligt, der går forud for ens tavshedspligt, hvis man i sit arbejde er i tæt kontakt med børn og unge. Man er f.eks. fagperson, hvis man er lærer, pædagog/pædagogmedhjælper, ansat i PPR mv.

Udover fagpersoner har offentlige ansatte og personer, der udøver et offentligt erhverv, også en skærpet pligt til at underrette myndighederne, hvis man får kendskab til bekymrende forhold for et barn eller en ung, jf. servicelovens § 153.

Oplever medarbejdere i én enhed, at der er arbejdsmiljømæssige udfordringer ved at arbejde i borgerens hjem, gøres nye samarbejdspartnere opmærksom herpå inden dennes første besøg i hjemmet.