Vold og overgreb mod børn og unge

Dette hæfte indeholder Randers Kommunes skriftlige beredskab og handlevejledninger i forbindelse med mistanke eller viden om, at børn og unge i alderen 0-18 år har været udsat for overgreb. Overgreb omfatter i denne forbindelse både seksuelle overgreb såvel som fysisk og psykisk vold, og hæftet henvender sig til alle professionelle, der har med børn og unge at gøre.

Formålet med beredskabet er:

• At afklare begreber, formidle viden om tegn og signaler på, at et barn/en ung kan være udsat for vold eller seksuelle overgreb.
• At øge kendskabet til handlemuligheder og handlepligt i forbindelse med viden eller mistanke om vold eller seksuelle overgreb samt tilstræbe en hurtig, ensartet og professionel håndtering af sager.
• At sikre, at alle ansatte i Børn og Skole anvender Randers Kommunes Beredskab ved vold og seksuelle.

Beredskabet tager udgangspunkt i barnets lov samt i Randers Kommunes personalepolitik og retter sig mod alle medarbejdere og ledere ansat i Randers Kommune, der i deres arbejde har kontakt med børn og unge under 18 år.

Beredskabet er inddelt i to dele. En handlevejledning og en opgørelse over nyttig viden for fagpersoner omkring tegn og signaler, afklaring af begreber samt forebyggelse og opsporing. Denne opdeling er valgt med baggrund i et ønske om at gøre det så overskueligt som muligt overfor medarbejdere og ledere som i praksis vil få behov for at anvende beredskabet.

Handlevejledningen beskriver konkret og præcist de enkelte handlinger, som skal finde sted, når der opstår mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod et barn eller en ung i Randers Kommune. Handlevejledningen skal kunne anvendes som opslagsværk, hvorfor den øvrige del omkring tegn og signaler, afklaring af begreber samt forebyggelse og opsporing findes i et bilag til selve handlevejledningen. Formålet er at give fagpersonerne mulighed for løbende, at kunne orientere sig i materialet, men ved konkret behov for handling, er det nemt tilgængeligt for den enkelte at slå op i vejledningen og blive klædt på til at håndtere den aktuelle situation.

Bekymring – mistanke – konkret viden

• Viden om vold og seksuelle overgreb kan inddeles i tre forskellige niveauer – bekymring, mistanke og konkret viden.
• En bekymring er en diffus oplevelse af mistrivsel hos et barn eller i dets familie. Her er ikke tale om, at man har konkret viden om en konkret handling begået af en bestemt person. Her er heller ikke tale om bestyrket mistanke. Bekymringen alene bør derfor i første omgang føre til skærpet observation af barnet/den unge i en periode. Herunder øget kontakt til og samtale med barnet/den unge og evt. samtale med forældrene, medmindre bekymringen går på, om forældrene begår overgreb mod barnet/den unge.
• Ved bekymring bør man drøfte sagen med sin leder og evt. hente sparring ved henvendelse til de fremskudte børne- og ungerådgivere.
• Mistanke forstås som mere end blot en bekymring. Mistanken kan formuleres f.eks. på baggrund af en tidsobservation af barnet, barnets eget udsagn om hændelser, der har fundet sted eller oplysninger, man har fået på anden vis.
• Ved mistanke bør man drøfte sagen med sin leder og hente sparring ved henvendelse til de fremskudte børne- og ungerådgivere, hvorefter der skal foretages en underretning. I akutte situationer skal der altid foretages en underretning straks efter mistanken er opstået.
• Konkret viden om, at et barn eller en ung har været udsat for et overgreb begået af en eller flere personer. Denne information kan komme fra barnet/den unge selv, fra krænker eller fra vidner.
• I akutte situationer eller ved konkret viden skal der straks tages kontakt til Familie- og rådgivningscentrets akut telefon 89 15 14 00 eller 89 15 46 70:
  • mandag 08.00-17.00
  • tirsdag-torsdag 08.00-15.00
  • fredag 08.00-13.00.
• Udenfor åbningstid henvises til Den sociale døgnvagt på tlf. 23 20 62 37.

Handlepligt

Alle borgere har pligt til at underrette kommunen, hvis de møder børn, som er udsat for omsorgssvigt eller overgreb. Derudover gælder en særlig, skærpet underretningspligt efter barnets lov §133 for personer, der udøver offentligt hverv eller offentlig tjeneste. Den skærpede underretningspligt er personlig. Det betyder, at du skal underrette, også selvom du har drøftet det med kolleger eller din leder, som måske ikke er enig i, at der er grundlag for en underretning.

Herunder findes handlevejledninger for både medarbejdere og ledere, hvis man får mistanke eller konkret viden om overgreb på et barn/en ung begået af en voksen. Handlevejledningerne er opdelt i et afsnit vedrørende mistanke og en vedrørende viden om overgreb, og det er desuden vigtigt at være opmærksom på, at der er forskel på proceduren alt afhængigt af, om viden og/eller mistanke retter sig mod en ansat i en af kommunens institutioner, mod forældre til barnet eller om det er en mere perifer eller måske ligefrem ukendt voksen, der er på tale.

Mistanke om overgreb begået af voksne

Hvad er medarbejderens opgaver?

• Tal ikke med forældre eller stedforældre om mistanken, hvis mistanken retter sig mod disse!
• Gå til den nærmeste leder og orienter om mistanken.
• Nedskriv hvilke tegn, signaler eller hændelser, der ligger til grund for mistanken. Undgå at tolke på beskrivelserne.
• Hvis mistanken rejses af en pårørende eller andre, nedskriv da vedkommendes beskrivelse af den konkrete mistanke og undlad også her at tolke på disse oplysninger.
• Lyt til barnet/den unge og spørg åbent og nysgerrigt uden at lægge barnet ord i munden. Undgå at udspørge eller afhøre barnet.
• Vis omsorg for barnet/den unge selvom politiet normalt anbefaler, at de ikke må modtage behandling, før en eventuel (video)afhøring er afsluttet. Det er vigtigt at barnets/den unges tarv altid kommer i første række. Eventuel krisehjælp og behandling koordineres i samarbejde med Familie- og rådgivningscentret.
• Tal ikke om mistanken med nogen, der ikke er involveret i sagen. Vær opmærksom på den personlige underretningspligt

Hvad er lederens opgaver?

• Tal ikke med forældre eller stedforældre om mistanken, hvis mistanken retter sig mod disse!
• Som leder har man ansvaret for behandling af mistanken, herunder ansvar for at sende en underretning til Familie- og rådgivningscentret.
• Vurder oplysningerne fra medarbejderen, herunder om karakteren af oplysningerne umiddelbart giver anledning til at underrette Familie- og rådgivningscentret.
• Foretag samtidig en umiddelbar vurdering af, om barnet evt. kan være i risiko for yderligere overgreb, herunder evt. repressalier. I så fald kan en akut underretning til Familie- og rådgivningscentret være påkrævet.
• Hvis man er i tvivl, kan man kontakte de fremskudte børne- og ungerådgivere eller Familie- og rådgivningscentret eller i anonymiseret form bede om hjælp til en nærmere vurdering af oplysningerne.
• Orienter medarbejderen om, hvorvidt oplysningerne har ført til underretning. Hvis dette ikke er tilfældet, rådgiv da medarbejderen om, at vedkommende fortsat vil kunne anvende sin personlige underretningspligt.
• Støt medarbejderen i at kunne rumme den tid, der går, mens udredningsprocessen foregår Familie- og rådgivningscentret.
• Tal ikke om mistanken med nogen, som ikke er involveret i sagen.

Vær opmærksom på følgende, efter underretningen er afleveret

• Når underretning er afleveret, vil man inden 6 arbejdsdage, efter denne er modtaget få tilsendt en skriftlig kvittering for modtagelsen.
• Fagpersonen, der foretager en underretning efter § 133, skal orienteres om, hvorvidt den har ført til en undersøgelse eller foranstaltninger over for barnet.
• Fagpersonen, der foretager en underretning efter § 133, kan orienteres om, hvilken type foranstaltning der er iværksat og den planlagte varighed, hvis oplysningen har betydning for den støtte, fagpersonen kan yde barnet. Orienteringen skal bero på en individuel vurdering i den konkrete sag. Hvis fagpersonen undervejs i processen oplever, at barnets situation yderligere forværres, skal der fremsendes en ny underretning.
• Fasthold en normal hverdag for barnet. Tryghed og forudsigelighed er vigtig i en utryg og kaotisk situation.
• Vær til rådighed for barnet ved at lytte og give omsorg.

Pressehåndtering

Alle henvendelser fra pressen i sådanne sager håndteres af fagcheferne, og oplysninger til pressen sker i tæt koordination mellem kommunen og politiet.

Viden om overgreb begået af voksne

Hvad er medarbejderens opgaver?

• Tal ikke med forældre eller stedforældre om overgrebet, hvis overgrebet er begået af dem!
• Orienter omgående nærmeste leder om overgrebet.
• Vis omsorg for barnet/den unge selvom politiet normalt anbefaler, at de ikke må modtage behandling, før en eventuel (video)afhøring er afsluttet. Det er vigtigt at barnets/den unges tarv altid kommer i første række. Eventuel krisehjælp og behandling koordineres i samarbejde med Familie- og rådgivningscentret.
• Tal ikke om mistanken med nogen, der ikke er involveret i sagen.

Hvad er lederens opgaver?

• Tal ikke med forældre eller stedforældre om overgrebet, hvis overgrebet er begået af dem!
• Hvis forælderens relation til personen, som har begået overgrebet, er så nær, at denne viden kan skade barnet eller påvirke efterforskningen, skal lederen kontakte Familie- og rådgivningscentret for at afklare, hvornår, hvordan og af hvem forældrene skal orienteres.
• Foretag en umiddelbar vurdering af, om barnet evt. kan være i risiko for yderligere overgreb, herunder evt. repressalier.
• Foretag akut underretning til Familie- og rådgivningscentret.
• Orienter forældrene/forældremyndighedsindehaver hvis de ikke har begået overgrebet.
• Hvis det er uden for normal arbejdstid, kontaktes den sociale døgnvagt.
• Hvis en underretning afleveres telefonisk eller mundtligt, skal der hurtigst muligt efterfølgende afleveres eller indsendes en skriftlig underretning. I denne beskrives hvad man er blevet bekendt med, og hvor man har sin viden fra.

Vær opmærksom på følgende, efter underretningen er afleveret

• Familie- og rådgivningscentret foretager børnesamtale.
• Familie- og rådgivningscentret vurderer om, der skal ske en eventuel politianmeldelse.
• Familie- og rådgivningscentret vil samtidig foretage en yderligere vurdering af barnets evt. akutte sikkerhedsbehov.
• Hvis forholdene fører til anmeldelse og politimæssig efterforskning, vil forældrene først blive orienteret, når der foreligger en plan for det videre forløb.

Børn kan også begå overgreb og udsætte et andet barn for en grænseoverskridende adfærd, enten i form af et egentligt voldeligt eller seksuelt overgreb eller en påfaldende aggressiv eller seksualiserende adfærd. Overgreb begået af børn er ikke strafbare, fordi barnet er under den kriminelle lavalder, men man bør være opmærksom på, at de kan have samme karakter og konsekvenser for det barn, der udsættes for overgrebene.

Derfor bør der handles lige så alvorligt på disse hændelser som i de situationer, hvor overgrebene kan føre til straffeansvar.

Ved mistanke eller viden om, at et barn begår voldelige overgreb af fysisk eller seksuel karakter eller udøver seksualiserende adfærd over for andre børn, skal der sendes en underretning til Familie- og rådgivningscentret. Dette skal ske for såvel det barn, der har denne adfærd, som det barn/de børn, der har været udsat herfor.

For ikke at stigmatisere børn og unge unødigt er det samtidig vigtigt at have øje for følgende

• Hvornår noget reelt er et overgreb eller mistanke herom.
• Hvornår noget har karakter af en mere pædagogisk opgave end en opgave for Familie- og rådgivningscentret.
• Hvornår noget sker i ufrivillighed, og hvornår handlingerne er af en karakter, så Familie- og rådgivningscentret bør underrettes.

Samtidig skal der også være fokus på, at det barn, som har foretaget en sådan handling, også er et barn, der kan have behov for særlig støtte.

Hvordan vurderes det, om en seksuel handling mellem børn har været en eksperimenterede leg eller et overgreb?

Vær opmærksom på følgende:

1. Modenhed og aldersforskellen mellem børnene.
2. Er der tale om gensidig nysgerrighed og fælles eksperimentering?
3. Er aktiviteten nogenlunde alderssvarende?
4. Er der krav om hemmeligholdelse?
5. Er der brugt magt og trusler i forbindelse med samværet?
6. Virker et af børnene uvillig eller kuet?
7. Fremtræder der rituelle eller sadistiske/voldelige elementer i samværet?

Mistanke eller viden om overgreb begået af et barn under 15 år

Hvad er medarbejderens opgaver?

• Har man selv overrasket børnene i situationen, spørg dem da på en neutral måde om, hvad det er de laver/leger, og hvor de eventuel har set eller kender denne leg fra? Lyt til børnene og undgå at "afhøre" dem.
• Vejled nænsomt og ikke-fordømmende barnet/børnene til en anden adfærd og vurdér om barnet/børnene er i stand til at tage imod en sådan vejledning.
• Drøft og afklar eventuel viden og mistanke med en kollega, som også kender barnet eller evt. begge børn.
• Gå til den nærmeste leder og orienter om, hvad man enten har set, hørt og/eller gjort i den konkrete situation.
• Nedskriv hvilke tegn, signaler eller hændelser der ligger til grund for din viden eller mistanke – undlad tolkninger.
• Hvis man har fået sin viden eller mistanke af en pårørende eller andre, nedskriv da vedkommendes beskrivelse så konkret som muligt og undlad også at tolke på disse oplysninger.
• Vis i den efterfølgende periode interesse og omsorg for begge børn.
• Tal ikke om din mistanke med nogen, der ikke er involveret i sagen.

Hvad er lederens opgaver?

• Vurder oplysningerne fra medarbejderen, herunder om karakteren af oplysningerne tyder mere på en eksperimenterende leg end på en overgrebssituation.
• Hvis man er i tvivl om ovenstående, kan man kontakte Familie- og rådgivningscentret og i anonymiseret form bede om hjælp til en nærmere vurdering af oplysningerne, herunder hvornår og hvordan forældrenes orienteres og inddrages.
• Hvis det er afklaret, at det drejer sig om en bekymrende voldelig eller seksuel handling, skal man, eventuelt sammen med medarbejderen, allerede samme dag indkalde og/eller orientere begge børns forældre om hændelsen.
• Ved samtalen med forældre skal man orientere om, at der skal indsendes en underretning til Familie- og rådgivningscentret på hvert af børnene, så de kan få den relevante hjælp og støtte.
• Støt medarbejderen i at kunne rumme den tid, der går, mens udredningsprocessen foregår i Familie- og rådgivningscentret.
• Tag hånd om den pædagogiske indsats i forhold til de involverede børn – og evt. resten af børnegruppen.

Vær opmærksom på følgende, efter underretningen er afleveret

• Når underretning er afleveret, vil man inden 6 arbejdsdage, efter denne er modtaget få tilsendt en skriftlig kvittering for modtagelsen.
• Fagpersonen, der foretager en underretning efter § 133, skal orienteres om, hvorvidt den har ført til en undersøgelse eller foranstaltninger over for barnet.
• Fagpersonen, der foretager en underretning efter § 133, kan orienteres om, hvilken type foranstaltning der er iværksat og den planlagte varighed, hvis oplysningen har betydning for den støtte, fagpersonen kan yde barnet. Orienteringen skal bero på en individuel vurdering i den konkrete sag.
• Hvis fagpersonen undervejs i processen oplever, at barnets situation yderligere forværres, skal der fremsendes en ny underretning.
• Fasthold en normal hverdag for barnet. Tryghed og forudsigelighed er vigtig i en utryg og kaotisk situation.
• Vær til rådighed for barnet ved at lytte og give omsorg.

Videregivelse af information til øvrige medarbejdere

Lederen vurderer om og hvem, der skal orienteres om sagen. Medarbejderne skal gøres opmærksom på deres tavshedspligt.

Familie- og rådgivningscentrets rolle

Familie- og rådgivningscentrets behandling af en underretning og det videre forløb:

• Alle underretninger skal indsendes til den fælles mailadresse: Underretning@randers.dk. Der foretages en central registrering af alle underretninger.
• Familie- og rådgivningscentret vurderer inden for 24 timer, om der er behov for at iværksætte akutte foranstaltninger over for barnet eller den unge (jf. Barnets lov § 136). Uden for normal arbejdstid er det den sociale døgnvagt, der varetager funktionen. Hvis det er relevant, vil underretninger til Myndighed for børn og handicap blive videresendt hertil.
• Familie- og rådgivningscentret sender kvittering til den, der har foretaget underretningen, inden for 6 dage. Hvis underretningen er indgivet af en fagperson, er Familie- og rådgivningscentret forpligtet til at give tilbagemelding om, hvorvidt der er iværksat en foranstaltning (jf. Barnets lov § 138, stk. 2).
• Familie- og rådgivningscentret foretager indledningsvis – evt. i samarbejde med politiet – en umiddelbar vurdering af barnets sikkerhedsbehov med henblik på at sikre, at barnet/den unge beskyttes mod eventuelle – yderligere eller forværrede – overgreb.
• I de sager, hvor der sker anmeldelse, koordinerer Familie- og rådgivningscentret med politiet, før forældrene informeres.
• Herefter er Familie- og rådgivningscentret ansvarlig for koordinering af ansvar og opgaver i et samarbejde mellem Børnehus Midt og politi (evt. også pædiater/retsmedicinsk institut)
• I de tilfælde, hvor der ikke sker anmeldelse, vil forældrene hurtigst muligt blive kontaktet og informeret om, at Familie- og rådgivningscentret har modtaget en underretning.
• Uanset om der foretages politianmeldelse, og uanset om politiet starter en efterforskning, er det fortsat kommunens ansvar at tage stilling til barnets/familiens behov for særlig støtte.
• Familie- og rådgivningscentret vil herefter gå i gang med at afdække familiens og barnets situation nærmere.
• Hvis der modtages nye underretninger i kendte sager, skal der ske en genvurdering med henblik på, om der skal iværksættes yderligere foranstaltninger (jf. Barnets lov § 137). I denne vurdering skal der indgå medarbejdere, der ikke tidligere har været involveret i sagen.

Børnesamtale

Familie- og rådgivningscentret er forpligtet til at afholde en børnesamtale med barnet efter modtagelse af en underretning omhandlende vold og overgreb. Alt efter situationens karakter vil samtalen kunne finde sted den pågældende dag for modtagelse af underretningen eller på et andet aftalt tidspunkt. Personalet i institutionen eller på skolen vil kunne blive bedt om at deltage i samtalen med henblik på, at sikre tryghed for barnet. Det er op til den enkelte leder at vurdere, hvem som med fordel skal deltage i samtalen og herunder at klæde medarbejderen på til samtalen i samarbejde med Familie- og rådgivningscentret.

Det aftales med Familie- og rådgivningscentret hvordan den enkelte situation gribes an, og der laves konkrete aftaler omkring forløbet.

Den børnefaglige undersøgelse

Hvis Familie- og rådgivningscentret vurderer, at der er behov for særlig støtte i forhold til barnet/den unge, foretages en børnefaglig undersøgelse jf. Barnets lov § 20-22, 26-27. Foruden samtale med barnet/den unge og forældre indebærer undersøgelsen ofte, at der afholdes netværksmøde med forældre og relevante samarbejdspartnere, og at der indhentes oplysninger fra skole, daginstitution, læge og/eller lignende.

I de situationer, hvor det besluttes at iværksætte en børnefaglig undersøgelse efter Barnets lov § 20- 22, 26-27, skal forældrene inddrages i overensstemmelse med de regler, der gælder for sådanne undersøgelser. Undersøgelsen kræver ikke samtykke fra forældre eller den unge, der er fyldt 15 år. Barnet/den unge skal inddrages tidligt i undersøgelsen via børnesamtaler, så barnets/den unges udsagn er med i vurderingen.

Er sagen sendt til Børnehus Midt vil deres udredning indeholde vurderinger af barnets/den unges belastningsgrad og barnets/den unges behov for fremrettet støtte. Udredningen vil indgå som en del af den børnefaglige undersøgelse som udarbejdes af Familie- og rådgivningscentret.

Det er politiets rolle at efterforske sagen, men hvis barnet eller den unge har akut brug for krisehjælp, vil Familie- og rådgivningscentret i samarbejde med politiet søge at sikre, at en evt. indsats overfor barnet/den unge ikke udskydes unødigt.

Politiets rolle

Hvis mistanke eller viden om et overgreb er af en art, så politiet inddrages, er det deres rolle at:

• Vurdere, om der er sket et strafbart forhold.
• Vurdere, om der skal foretages en retsmedicinsk undersøgelse med henblik på mulig sporsikring til brug for en evt. retssag.
• Afhøre de(n) forurettede. Er barnet til og med 14 år (eller en udviklingsalder svarende til dette), sker det som en videoafhøring. Er barnet over 14 år afhøres barnet på normal vis.
• Vurdere, hvorvidt der skal rejses en sigtelse (begrundet mistanke om, at et strafbart forhold er begået).

Kommunale myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, og politiet og anklagemyndigheden kan indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold vedr. et barns eller en ungs personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig som led i forebyggelsen af overgreb mod børn og unge (jf. Retsplejelovens § 11 f).

Det er anklagemyndigheden, som efterfølgende træffer afgørelse, om der skal rejses tiltale.

Børnehuset

I forbindelse med implementering af overgrebspakken, er der etableret fem børnehuse, så der er et børnehus i hver region. Region Midtjyllands børnehus er placeret i Aarhus.

• Barnets lov § 125: Kommunerne i regionen skal benytte børnehuset som led i den børnefaglige undersøgelse, hvis der er viden eller mistanke om, at et barn har været udsat for overgreb, og når politi eller sundhedsmyndigheder er involveret i sagen.
• Børnehuset kan, af myndighedsrådgivere, anvendes som sparringspartner i tvivlssager.
• Under behandlingen af en sag, hvor et børnehus benyttes, må bl.a. de kommunale myndigheder, politi- et, sundhedsmyndigheder og personalet i børnehuset udveksle oplysninger mellem politi, børnehus og sundhedsmyndigheder i disse sager (jf. barnets lov § 125).

Sikkerhed for medarbejderne

I sager, hvor der har været overgreb mod børn, kan der i sagsgangen opstå situationer, hvor de professionelle i konfrontation med krænker kan blive udsat for vold eller trusler herom. Det er derfor vigtigt, at der i beredskabet er fokus på medarbejdernes sikkerhed.

I Randers Kommune foreligger en sikkerhedspolitik. Det betyder bl.a., at der igennem en aftale med Falck Healthcare er mulighed for krisehjælp til medarbejdere, som har været udsat for vold eller trusler herom.

Den rekvisitionsberettigede i den forbindelse er den daglige leder, nærmeste foresatte og sikkerhedsgruppen.

Alle underretninger indsendes til underretning@randers.dk.

Vejledning til underretning.

Familie- og rådgivningscenter kan hjælpe med sparring angående underretning og håndtering af en akut situation.

Ved akutte henvendelser udenfor Familie- og rådgivningscentrets åbningstid kan Den Sociale
Døgnvagt kontaktes:

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Center for Læring, Kommunikation og Trivsel, kan hjælpe med sparring angående bekymring for et barns trivsel.