Æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol

Er du bekymret for at en person er udsat for en æresrelateret konflikt eller negativ social kontrol? Så kontakt Infohus Randers:

Uden for vores åbningstid kontakt den nationale hotline om rådgivning om negativ social kontrol:70 27 76 66.

I tilfælde af akutte bekymringer eller situationer, hvor borgeres sikkerhed er i fare, skal der tages direkte kontakt til politiet på 112.

I forbindelse med Barnets lov (§ 15 Stk. 3) skal kommunalbestyrelsen udarbejde en beredskabsplan til forebyggelse, opsporing og håndtering af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol samt en beredskabsplan for forebyggelse af ekstremisme blandt børn, unge og deres familier. Beredskabsplanerne skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres. Desuden skal kommunalbestyrelsen revidere beredskabsplanerne løbende efter behov, dog som minimum hvert fjerde år. I Randers Kommune vil det være Infohus Randers, som er tovholder på begge beredskabsplaner. I det nedstående præsenteres beredskabsplanen for forebyggelse, opsporing og håndtering af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.

Randers Kommune er og skal være et godt sted at bo. Derfor ønsker Randers Kommune blandt andet at forebygge æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.

Denne beredskabsplan vedrører forebyggelse, opsporing og håndtering af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol blandt børn, unge og deres familier. Derudover omfatter beredskabsplanen også voksne, hvor der er bekymring for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Beredskabsplanen skal understøtte, at sager om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol behandles kvalificeret og rettidigt i kommunen. Beredskabsplanen suppleres af et actioncard, som skal give frontpersonale hurtigt overblik over, hvem der skal kontaktes ved en bekymring om, at en borger kan være udsat for en æresrelateret konflikt eller negativ social kontrol. Actioncardet fremgår på sidste side i denne beredskabsplan.

Beredskabsplanen skal understøtte:

• at fagpersoner, der er beskæftiget med børn, unge og voksne, er i stand til tidligt at opspore bekymringstegn på æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.
• at fagpersoner har kendskab til, hvordan de skal forebygge og handle i disse situationer, samt hvor de vil kunne søge hjælp og rådgivning for at kvalificere deres bekymring.

Beredskabsplanen er henvendt til ledere og fagpersoner i kommunen i berøring med børn, unge og voksne, der kan være i risiko for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Gennem beredskabsplanen orienteres medarbejdere og ledere om, hvad æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol er, hvordan man skal forholde sig, og hvem man skal kontakte ved en konkret bekymring.

Randers Kommunes beredskabsplan tager afsæt i de definitioner af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol, som fremgår af lovbemærkningerne til Barnets lov (Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI)).

Æresrelaterede konflikter

Æresrelaterede konflikter dækker over konflikter, der kan opstå i kollektivistiske og patriarkalske familieformer, hvor individets rettigheder og trivsel begrænses af hensyn til kollektivets ære og omdømme. Kollektivet kan både udgøres af den nære familie, af den udvidede familie og af netværket, hvoraf dele kan være bosiddende i andre lande. For at beskytte eller genoprette kollektivets ære og omdømme anvendes en række handlinger til at regulere og/eller sanktionere individets adfærd.

Æresrelaterede konflikter adskiller sig fra vold i nære relationer ved at være med inddragelse af eller sanktioneret af den øvrige familie og netværk.

Negativ social kontrol

Negativ social kontrol anvendes oftest om handlinger, som et fællesskab anvender til at regulere og/eller sanktionere individets adfærd i henhold til fællesskabets normer. Negativ social kontrol kan blandt andet komme til udtryk som begrænsning af individets muligheder for at træffe alderssvarende valg for sit eget liv, herunder socialt liv, fritidsinteresser, seksualitet, krop, uddannelse og job, fastholdelse i uønskede relationer og gennem isolation og overvågning. Negativ social kontrol kan have en karakter eller et omfang, hvor den falder inden for straffelovens definition på psykisk vold. Når reguleringen og/eller sanktioneringen medfører begrænsning af individets rettigheder, trivsel eller alderssvarende udvikling bliver den negativ.

Negativ social kontrol findes indenfor alle etniciteter, religioner, kulturer og samfundslag. Negativ social kontrol anvendes i æresrelaterede konflikter, men kan også findes i konflikter der ikke er æresrelaterede jf. ovenstående definition. Nærværende beredskab vedrører alle former for negativ social kontrol – dvs. også tilfælde, hvor den negative sociale kontrol ikke er udtryk for eller i sammenhæng med en æresrelateret konflikt.

Der er nedsat en styregruppe for forebyggelsesindsatsen bestående af ledere og medarbejdere på tværs af Social og Arbejdsmarked, Børn og Skole samt Østjyllands Politi. Formålet med styregruppen er at sikre vidensdeling internt i organisationen, og eksternt med andre myndigheder, samarbejdspartnere, og skabe overblik over udfordringer med æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol samt at håndtere og fastlægge proceduren i forbindelse med konkrete bekymringer om æresrelaterede konflikter eller negativ social kontrol.

4.1 Ansvar og opfølgning

Ansvaret for indsatsen i Randers Kommune på det politiske, strategiske og udførende niveau fordeles mellem forskellige parter i kommunen. Ansvaret for det politiske niveau ligger hos de politiske udvalg i Randers Kommune, mens ansvaret for det strategiske niveau ligger hos direktørerne ved forvaltningerne Børn og Skole samt Social og Arbejdsmarked. Styregruppen for indsatsen og lederne på tilbud, institutioner, centre osv. har ansvaret for det udførende niveau.

Beredskabsplanen opdateres en gang årligt i første kvartal af styregruppen for indsatsen.

Styregruppen

Styregruppens rolle er at håndtere og fastlægge proceduren i forbindelse med konkrete bekymringer om eller tilfælde af radikalisering, ekstremisme eller negativ social kontrol. Herudover skal styregruppen sikre, at relevant information om radikalisering, ekstremisme og negativ social kontrol deles på tværs af afdelinger og medarbejdere i Randers Kommune, og at relevant fagpersonale får tilbud om og deltager i kurser, seminarier og opkvalificering på området. Dette gøres blandt andet ved, at der er etableret en side på Broen.dk, der er Randers Kommunes intranet.

Styregruppen sørger for at der tilbydes webinar og oplæg, samt generel introduktion til indsatsen og samarbejdet på Randers Kommunes centre, institutioner, tilbud og afdelinger om indsatsen. Derigennem videreformidles relevant information i Randers Kommune, som organisation. Herudover afholder styregruppen oplæg for eksterne samarbejdspartnerne, eksempelvis uddannelsesinstitutioner, foreninger mv.

Styregruppen skal bidrage til, at eksterne samarbejdspartnere og borgere i Randers Kommune ved, hvor de skal henvende sig i forbindelse med en bekymring om radikalisering, ekstremisme eller negativ social kontrol. Indsatsen kommunikeres blandt andet ud til samarbejdspartnere og borgerne i Randers Kommune via Randers.dk, hvor de kan tilgå generel information og en række redskaber omhandlende indsatsen.

Det enkelte styregruppemedlem har ansvar for at orientere egen organisation om indsatsen og tiltag, som involverer medarbejderne i organisationen. Styregruppen følger op på indsatsen på kvartalsvise møder.

Infohus Randers

Infohus Randers er et mødeforum, og ikke et fysisk sted, hvor der ydes rådgivning og sparring til medarbejdere, samarbejdspartnere og borgere i Randers Kommune, som har en bekymring om radikalisering, ekstremisme eller negativ social kontrol. Når man henvender sig til Infohus Randers vedrørende en bekymring, ydes der sparring til, hvordan bekymringen skal håndteres og med mulighed for at der foretages en risikovurdering af en medarbejder fra Infohus Randers, som er certificeret i PATRIARK-V2. Drøftelser i Infohus Randers omfatter borgere både under og over 18 år.

Nedenfor er en beskrivelse af kommunens beredskab i forhold til forebyggelse, opsporing, og håndtering af konkrete bekymringshenvendelser og akutte sager. Overordnet gælder, at den forebyggende indsats primært er forankret i Børn og Skole, mens den opsporende indsats varetages i alle forvaltninger. Håndtering af bekymringshenvendelser og akutte sager varetages som udgangspunkt i Familie- og Rådgivningscenteret/Børn og Skole.

4.2 Opsporing og bekymring

En forudsætning for, at kommunen kan yde borgere herunder børn, unge og voksne, som er udsat for æresrelaterede konflikter eller negativ social kontrol, rettidig og kvalificeret hjælp, er, at fagpersoner i kommunen er i stand til at identificere bekymringstegn og ved, hvor de kan få rådgivning og hjælp til håndtering af bekymringen.

Handling ved bekymring

• Sparring og rådgivning ved Infohus Randers: Alle fagpersoner i Randers Kommune kan få sparring og rådgivning hos Infohus Randers, uanset borgerens alder.
• Når man henvender sig til Infohus Randers vedrørende en bekymring, ydes der sparring til, hvordan bekymringen skal håndteres og med mulighed for at der foretages en risikovurdering af en medarbejder fra Infohus Randers, som er certificeret i PATRIARK-V2.
• Både fagpersoner og borgere kan desuden kontakte Sikkerhedskonsulenterne for sparring og rådgivning. De kan kontaktes på tlf. 41 85 40 75.

Opsporing - børn og unge under 18 år

Alle frontmedarbejdere i Randers Kommune er forpligtede til at overholde den skærpede underretningspligt i henhold til deres ansættelsesforhold, og skal derfor altid underrette Familie- og Rådgivningscenteret ved bekymring for et barns eller en ungs udvikling og trivsel. Det er mistanken eller bekymringen om mistrivsel, som fagpersoner skal reagere på, men tegnene på at et barn eller en ung er udsat for æresrelateret konflikt eller negativ social kontrol, er ofte de samme som ved andre former for mistrivsel.

Tegn på mistrivsel kan f.eks. være at barnet eller den unge

• er meget stille og indadvendt
• er angst og nervøs
• har fravær fra skolen
• har problemer med at koncentrere sig
• føler sig trist og hjælpeløs
• viser tegn på selvdestruktiv adfærd
• mv.

Følgende opmærksomhedspunkter – som kan være til stede i relationen mellem barnet/den unge, og dennes familie eller netværk – kan mere direkte indikere, at barnet eller den unge er udsat for en æresrelateret konflikt eller negativ social kontrol:

Opmærksomhedspunkter, som kan være tegn på negativ social kontrol

• Kontrol og overvågning af computer og telefon
• Kontrol af påklædning
• Kontrol af socialt liv, fritidsaktiviteter, færden og valg af venner
• Kontrol af valg af ægtefælle
• Ingen ret til at bestemme over egen krop – krop og seksualitet kontrolleres af andre.

Opmærksomhedspunkter, der kan være tegn på æresrelaterede konflikter

• Isolering
• Indespærring
• Følelsesmæssig afpresning
• Trusler
• Vold
• Genopdragelsesrejse
• Seksualitet, mødomsforestillinger og jomfrutjek
• Tvungen forlovelse eller religiøs vielse uden borgerlig gyldighed
• Tvangsægteskab.

Underretning

Ved akut bekymring underrettes Familie- og Rådgivningscenteret.

Ved underretning ifm. mulig æresrelaterede konflikt eller negativ social kontrol er det vigtigt at
medarbejderen, der underretter, IKKE ORIENTERER FORÆLDRENE OM MISTANKE og UNDERRETNINGEN, da børne- og ungerådgiveren skal have mulighed for at vurdere risikoen for barnet eller den unge inden forældre og netværk inddrages i sagen.

Opsporing - Unge og voksne over 18 år

Mange af de bekymringstegn, der er gældende for børn og unge, vil også gælde for voksne. Nedenfor er nogle eksempler på tegn, som fagpersoner og frontpersonale bør være særligt opmærksomme på. De oplistede tegn er blot eksempler og dermed ikke en udtømmende liste over bekymringstegn. En rettesnor kan være, at jo flere bekymringstegn, der observeres, des større er sandsynligheden for, at der kan være tale om en æresrelateret konflikt eller negativ social kontrol. Typiske bekymringstegn kan fx være:

• Ægtefælle eller andet familiemedlem vil bestemme niveau af deltagelse på arbejdsmarkedet, herunder bestemme praktik- eller arbejdsstedet
• Meget fravær fra sprogskole, aktiveringscenter, praktik og lignende
• Begrænsninger i uddannelsesvalg
• Stort ansvar og mange forpligtelser i hjemmet
• Må ikke må have/har venner uden for familien og netværket
• Kommer for sent eller overholder ikke aftaler
• Har opholdt sig på krisecenter eller henvendt sig om muligheden herfor
• Andre i familien (fx børn eller søskende) har været udsat for pres fx til ægteskab
• Må ikke deltage i aktiviteter med det modsatte køn
• Familien/ægtefællen overvåger og kontrollerer adfærd og sociale aktiviteter
• Familien/ægtefælle tjekker mobil og sociale medier
• Der har tidligere været vold eller trusler om vold i familien
• Har ikke eksklusiv adgang til sit MitID og bankkort, eller at adgang til disse er delt med andre familiemedlemmer (fx ægtefællen)
• Oplever at blive holdt øje med i offentlige omgivelser, fx skole, arbejde, boligområde
• Føler pres til at handle på en bestemt måde, fx trues med at miste sin opholdstilladelse, forældrerettigheder eller adgang til børn.

4.3 Håndtering af bekymringshenvendelser og akutte sager

Børn og unge under 18 år

Når Familie- og Rådgivningscenteret modtager en underretning om et barn eller en ung, vurderes underretningen inden for 24 timer, for at afgøre om barnet eller den unge har behov for en akut indsats.

Hvis der opstår mistanke om, at barnet eller den unge er i fare på grund af en æresrelateret konflikt eller negativ social kontrol, foretages der en risikovurdering. Denne risikovurdering udføres, før barnets eller den unges forældre og netværk inddrages i sagen, for at undgå eventuelle konsekvenser og repressalier for barnet eller den unge. Risikovurderingen skal omfatte en vurdering af, om barnet eller den unge er truet, herunder f.eks. om barnet eller den unge risikerer at blive udsat for vold, tvangsægteskab, frihedsberøvelse, bortførelse, at blive sendt på et udlandsophold, der er til skade for barnets eller den unges sundhed og udvikling, eller at blive udsat for drabsforsøg. Der tages hensyn til, om barnet eller den unge tidligere har været udsat for lignende forhold, ligesom andre familiemedlemmers historie, såsom søskende, kan inddrages i vurderingen.

Børne- og ungerådgivere har i sager om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol mulighed for at sparre med Infohus Randers igennem hele sagsforløbet, herunder også i forbindelse med risikovurderingen.

Akutte sager

Negativ social kontrol kan have en karakter eller et omfang, hvor den falder inden for straffelovens definition på psykisk vold, lige som der i sager med æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol også kan forekomme fysisk vold eller seksuelle overgreb. Sager hvor barnet eller den unge er udsat for overgreb er omfattet af Randers Kommunes beredskab ved overgreb mod børn og unge, hvormed børnehuset samt politiet skal inddrages iht. retningslinjerne beskrevet i beredskabet.

Unge og voksne over 18 år

Ifølge serviceloven (SEL §12a) har kommunen pligt til at handle i forhold til borgere, der ønsker hjælp i en æresrelateret konflikt. Hvis kommunen vurderer, at der er tale om en æresrelateret konflikt, skal borgeren tilbydes gratis rådgivning og en handleplan, der indeholder en risikovurdering og overvejelser om støttemuligheder. Denne vurdering er et redskab, som skal sikre, at borgere sikkerhed vurderes, samt at der evt. iværksættes foranstaltninger, som er med til at sikre borgeren mod fortsat æresrelaterede konflikter, vold eller trusler om vold eller social kontrol.

Handleplanen skal indeholde:

• en risikovurdering for den pågældende borger
• Oplysninger om borgerens aktuelle situation, herunder relevante forhold vedrørende bopæl, arbejde, uddannelse og forholdet til pårørende
• Overvejelser om eventuelle relevante støttemuligheder i forhold til bopæl, arbejde og uddannelse samt formålet hermed
• Overvejelser om eventuelle relevante støttemuligheder efter denne lov eller efter anden lovgivning og formålet hermed.

Handleplanen skal udarbejdes i samarbejde med borgeren.

Risikovurderingen skal indeholde en vurdering af, om den voksne over 18 år er truet, herunder f.eks. om den voksne over 18 år er i risiko for at blive udsat for vold, tvangsægteskab, tvungne religiøse ægteskaber uden borgerlig gyldighed, tvungne forlovelser, genopdragelsesrejser, indespærring, vold eller trusler om vold eller social kontrol.

4.4 Formidling

Beredskabsplanen formidles på Randers Kommunes hjemmeside; Randers.dk samt intranettet Broen, og derudover afholder Infohus Randers opmærksomhedsoplæg for relevante steder og institutioner i kommunen.

4.5 Opkvalificering

I forbindelse med Randers Kommunes forebyggelsesindsats mod æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol, er det vigtigt, at medarbejderne i Randers kommune har de rette kompetencer i arbejdet med forebyggelsen. Derfor arbejder Randers Kommune løbende med kompetenceudvikling af medarbejderne i afdelingerne, så medarbejderne opnår kompetencerne til at kunne spotte bekymrende adfærd og handle på dette.

I Randers Kommune er der udpeget nøglemedarbejdere i forvaltningerne, som skal varetage følgende opgaver:

• Være løbende opdateret på beredskabsplanen og actioncard, samt videregive information om disse i deres respektive afdelinger.
• Klæde kollegaer på til at arbejde med æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol, igennem vidensdeling og oplysning om, hvad æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol er.
• Nøglemedarbejderen bør inddrages i tilfælde med bekymringer, idet nøglemedarbejderen skal kunne give oplysninger videre til Infohus Randers ift. hvilke og hvor mange sager der aktuelt er med bekymring om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Formålet med oplysningerne er at skabe overblik over antallet af sager i kommunen.
• Give sparring til kollegaer, som har en bekymring om æresrelaterede konflikter eller negativ social kontrol.

• Barnets lov §15 stk. 3 om kommunale beredskabsplaner: Kommunalbestyrelsen skal udarbejde et beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter og ekstremisme blandt børn, unge og deres familier.
• Barnets lov §18 stk. 3 om screening og risikovurdering: Viser screeningen (§18 stk. 1) at der kan være tale om en æresrelateret konflikt eller negativ social kontrol, skal kommunen foretage en risikovurdering, inden barnets eller den unges forældre og netværk inddrages i sagen.
• Barnet lov § 113 om ungestøtte til unge fra 18-22 år: Kommunalbestyrelsen skal med samtykke fra den unge tilbyde indsatser efter §§ 114-116 til unge i alderen fra 18 til 22 år, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte, herunder på grund af negativ social kontrol eller en æresrelateret konflikt.
• Barnets lov §9 om kommunens tilsynspligt over for børn og unge: Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med de forhold hvorunder alle børn og unge under 18 år lever, hvilket betyder, at man som kommune har pligt til at være opsøgende.
• Barnets lov §133 om skærpet underretningspligt: Offentligt ansatte er underlagt skærpet underretningspligt, og er dermed forpligtet til at underrette kommunen ved bekymring for et barns eller en ungs udvikling og trivsel. Den skærpede underretningspligt går forud for tavshedspligten og er personlig. Ansvaret påhviler dermed den enkelte fagperson – ikke afdelingen eller ledelsen.
• Barnets lov §136, stk. 2 om 24 timers vurdering af underretninger: Senest 24-timer efter modtagelsen af en underretning skal det vurderes om barnets eller den unges sundhed eller udvikling er i fare, og om der er behov for at iværksætte akutte indsatser for barnet eller den unge.
• Barnets lov §5 om inddragelse af barnet eller den unge: Barnet eller den unge skal inddrages løbende ved samtaler og anden direkte kontakt. Inddragelse og samtaler kan finde sted uden samtykke fra forældremyndighedsindehaver og uden dennes tilstedeværelse, når hensynet til barnets eller den unges bedste taler herfor.
• Barnets lov §137 om genvurdering af sag: Når kommunen modtager en underretning om et barn eller en ung, over for hvem der allerede er iværksat indsatser, skal sagen genvurderes. I den forbindelse kan der finde en samtale sted med barnet eller den unge. Samtalen kan finde sted uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og uden dennes tilstedeværelse når hensynet til barnets eller den unges bedste taler herfor, herunder når der er bekymring for negativ social kontrol eller æresrelateret konflikt.
• Servicelovens §12a om handleplaner for borgere udsat for æresrelaterede konflikter: Kommunen skal sørge for, at borgere over 18 år, der henvender sig på grund af æresrelaterede konflikter, får mulig heden for at få gratis rådgivning. Såfremt det vurderes, at borgeren risikerer at blive eller er udsat for en alvorlig æresrelateret konflikt, skal borgen tilbydes en handleplan. Handleplanen udarbejdes i samarbejde med borgeren og indeholder bl.a. en risikovurdering, oplysninger om borgerens aktuelle situation samt overvejelser om relevante støttemuligheder.
• Servicelovens §§109-110 om midlertidigt ophold: Kommunen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig. For kvinder med og uden børn, der har været udsat for vold, trusler om vold eller til svarende kriser i familie- eller samlivsforholdet gælder særligt, at kommunen skal tilbyde midlertidige ophold.
• Straffelovens §260 om ulovlig tvang: Ulovlig tvang er strafbart, og den som tvinger nogen til f.eks. at indgå ægteskab eller bære en beklædningsgenstand, der skjuler vedkommendes ansigt, kan straffes med bøde eller op til 4 års fængsel.
• Straffelovens §215a om kriminalisering af, at forældre sender deres børn til udlandet: Hvis forældre sender deres barn til udlandet til forhold, der bringer barnets sundhed eller udvikling i alvorlig fare (f.eks. på genopdragelsesrejse), kan de straffes med bøde eller op til 4 års fængsel.
• Paslovens § 2 om nægtelse af udstedelse eller inddragelse af et barns pas: Det er muligt at nægte at udstede eller at inddrage et barns pas, når der er grund til at antage, at barnet vil blive sendt til udlandet til forhold, der bringer barnets sundhed eller udvikling i alvorlig fare.
• Straffelovens §243 om negativ social kontrol: Den som tilhører eller har (haft) nær tilknytning til en andens husstand, og som gentagne udsætter en anden for groft, nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd med henblik på at styre den anden, kan straffes med bøde eller op til 3 års fængsel.
• Straffelovens §264b om forbud mod uberettiget overvågning via GPS: Den der uberettiget ved hjælp af en GPS eller et andet lignende apparat registrerer en andens færden, kan straffes med bøde eller op til 6 måneders fængsel.
• Straffelovens § 260 a om religiøse vielser af mindreårige: Den, som forestår en religiøs vielse (forkynderen/imamen) uden borgerlig gyldighed eller indgåelsen af et andet ægteskabslignende forhold med en person under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år. På samme måde straffes den (forælderen), som lader sit barn indgå en religiøs vielse uden borgerlig gyldighed eller andet ægteskabslignende forhold, og den, som efter at være fyldt 18 år frivilligt indgår i en religiøs vielse uden borgerlig gyldighed eller andet ægteskabslignende forhold med en person under 18.
• Udlændingelovens paragraf § 19, stk. 7 om ophør af ægteskab på grund af vold: Ved afgørelse om inddragelse af opholdstilladelse, skal der tages særligt hensyn til, om opholdsgrundlaget ikke længere er til stede som følge af samlivsophør, der skyldes, at udlændingen eller udlændingens barn har været udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast mv. her i landet. Det gælder uanset varigheden af udlændingens ophold her i landet.

Følgende actioncard illustrer, hvem frontpersonale skal kontakte ved en bekymring om, at en borger kan være udsat for en æresrelateret konflikt eller negativ social kontrol.