Husk mødemateriale og få styr på teknikken og omgivelserne.
Der er forskellige ting, du skal have styr på, før dit videomøde går i gang. Det gælder både, hvis du er mødeleder, eller hvis du skal deltage i et videomøde.
Det er vigtigt, at du har styr på teknikken, inden mødet går i gang. Se vejledninger mv. under "Sådan virker teknikken".
Flyt rundt på borde, tjek lyset omkring dig (undgå modlys), baggrund m.m. Placeringen af evt. mødebord og mødedeltagere i forhold til skærmen er vigtig for at få det bedste udbytte af mødet og så lidt distraktion som muligt.
Det er vigtigt at mødedeltagerne har eventuelt materiale til mødet i god tid inden mødet. Ellers går der hurtigt en masse tid med det i starten af mødet. Det gælder for eksempel dagsorden, mødets formål, væsentlige dokumenter m.m.
Invitér kun de relevante deltagere. Forsøg at afgrænse antallet af deltagere til de absolut nødvendige for at sikre fokus.