Til virksomheder og foreninger

Skriftlig kommunikation til virksomheder kan foregå som almindelig mail eller Digital Post. I enkelte tilfælde er det også muligt at sende sikker mail via Outlook (tunnelmail).

Hvis din forsendelse ikke indeholder personfølsomme oplysninger, kan du kommunikere på almindelig mail med virksomheden eller foreningen.

Hvis forsendelsen indeholder personfølsomme oplysninger, skal den sendes som Digital Post.

Alle virksomheder og foreninger har pligt til at oprette en digital postkasse, som offentlige myndigheder kan sende post til.

Hvis virksomheden eller foreningen har en sikker e-mailadresse

Det er muligt at sende en sikker mail fra Outlook til enkelte virksomheder og foreninger. Er det muligt, kan du vælge den løsning i stedet for Digital Post. På den måde kan du fortsat maile direkte og sikkert med modtageren.