Long read/PDF-killer
Long read/PDF-killer er en CMS-funktion, som gør det muligt at tilføje en indholdsfortegnelse på lange sider.
Long read/PDF-killer må kun bruges på lange sider. Tommelfingerreglen er, at teksten på siden skal svare til 2-15 sider med tekst i Word-dokument. Hvis siden er kortere, skal den være en almindelig indholdsside, og er den længere, skal der laves en tilgængelig PDF.
Når du vil lave en side til et long read, går du blot ind under fanen "Indholdsfortegnelse" og vælger indholdsfortegnelsen til. Derefter trykker du på "Gem og udgiv".
Indholdsfortegnelsen dannes automatisk ud fra overskrifterne på siden. Derfor er det meget vigtigt, at du sørger for at lave overskrifterne korrekt.
Vær opmærksom på, at det ikke automatisk gør en side tilgængelig, at du laver den til et long read. For at en side bliver tilgængelig, skal du lave den korrekt i CMS'et.