FAQ
Spørgsmål og svar om webtilgængelighed
I langt de fleste tilfælde skal tryksager IKKE lægges på hjemmesiderne som PDF. Indholdet i tryksagen skal laves enten som almindelige indholdssider eller som long read det relevante sted. Hvis der er en tryksag, man gerne vil have på hjemmesiden som PDF, så må den gerne komme forbi os i Web. Vi blokerer generelt for det, vi kalder pralebrochurer.
Trykkeriet trykker kun. Opsætningen af en brochure vil typisk været lavet af Jeanette Bundgaard, der er grafiker i Kommunikation. Hun leverer tilgængelige opsætninger, når det er noget, der skal være digitalt.
Hvis vi drager en parallel til et intranet, så vil det umiddelbare svare være ja. Også systemer, der bliver brugt internt, skal være tilgængelige af hensyn til medarbejdere, der har en eller anden form for funktionsnedsættelse. Men der vil muligvis være undtagelser. Hvor gammelt er systemet osv.
Hvis I lægger PDF’ere eller andre dokumenter i systemet, vil rådet være, at I gør dem tilgængelige fra det øjeblik, I har lært, hvordan man gør.
Ja, det skal være tilgængeligt.
Der er d. 9. marts 2021 vedtaget en lovændring, som betyder, at dokumenter, der sendes ud i e-Boks, skal være tilgængelige. Dette træder i kraft fra d. 1. juli 2023 (tidligere var det planlagt til d. 1. juli 2021). Hvis dokumentet er noget, der skal sendes ud efter den dato også, så vil det være smart, hvis du allerede nu sørger for, at det er tilgængeligt.
Nej, vi kan ikke forlange af foreninger, at de skal levere tilgængeligt materiale.
Nej, de PDF-filer, der genereres fra DUBU, er ikke tilgængelige.
Medlemmer af projektgruppen for webtilgængelighed hjælper med at lave de skabeloner, der fremover skal bruges i DUBU, så disse overholder kravene om webtilgængelighed, men det er leverandøren af DUBU, der skal sikre, at DUBU indeholder en PDF-generator, der danner webtilgængelige PDF'er.
Vi går ikke ud fra, at Randers Kommune skal involveres i ændringer af systemet, da det er et landsdækkende system og derfor formentlig vil blive håndteret på landsplan.
Videoer, der er offentliggjort før 23.september 2020, er ikke omfattet af kravet om tilgængelighed. Det er nyere videoer derimod.
Nyere videoer skal tekstes, og der skal være en synstolkning, hvis billedsiden har betydning for udbyttet af videoen; altså såfremt lydsporet ikke indeholder al den nødvendige information, skal der laves synstolkning. Synstolkning er et lydspor, der formidler videoens visuelle information. Det er normalt i form af en stemme, der taler hen over videobilledet og beskriver det væsentlige i billedsiden af videoen.
Hvis I har nyere videoer, der ikke lever op til disse krav, så skal de laves tilgængelige. Inden I går i gang, skal I vurdere om videoen kan undværes. Ellers skal I forholde jer til videoer på nøjagtigt samme måde som dokumenter: Tag de vigtigste først og så arbejd jer igennem dem.
Hvis I på den indholdsside, hvor I har (linket til) videoen, har en tekst, der beskriver indholdet af videoen, så man vil få det samme udbytte af at læse denne tekst som ved at se videoen, kan I komme uden om at rette i ikke-tilgængelige videoer, men så skal det klart fremgå, at videoen er et alternativ til teksten.