Kommunikation med borgerer via SMS
Det er Datatilsynets holdning, at SMS'er kan anvendes til at give borgere påmindelser og kortere servicebeskeder.
SMS kommunikation bør ikke anvendes til sagsbehandling og indhold med følsomme/fortrolige oplysninger skal sendes via en sikker (krypteret) løsning.
Alm. SMS-beskeder sendes ikke krypteret (sikkert), hvorfor Datatilsynet vurderer, at risikoen for at uvedkommende overvåger, opsnapper, læser, kopierer eller ændrer de sendte oplysninger er relativt høj.
Såfremt det er nødvendigt, at sende en SMS til en borger anbefaler Datatilsynet, at alle følsomme/fortrolige oplysninger skrives ud af SMS'en (dataminimering), hvorefter der ikke er krav om sikker kommunikation.
Uagtet følsomme/fortrolige oplysninger skrives ud af beskeden bør SMS'er kun anvendes til påmindelser og kortere servicebeskeder og ikke til egentlig sagsbehandling, hvilket skyldes at kommunen har notatpligt og skal kunne dokumentere indhold og afsendelse af SMS.
Samtidig må der ikke stilles åbne spørgsmål via SMS, da det kan opfordre borgerne til at give et svar der indeholder følsomme/fortrolige oplysninger.