
Webtilgængelighed
Se her, hvordan du overholder webtilgængelighed i dagsordner.
Brug overskrifter
Du skal som udgangspunkt altid bruge underoverskrifter/mellemrubrikker til at opdele teksten i tydelige afsnit. Det hjælper læseren med at skabe overblik.
Underoverskrifter skal fremhæves med fed skrift.
Punktopstilling kan også hjælpe med at skabe overblik. Derudover kan du bruge tabeller, grafer, kort eller lign. som illustrationer. Tabeller kan både indsættes som tabel og som billede.
Understregning er ikke tilladt.
Citater og udtalelser
Citater og udtalelser skrives med kursiv.
Fjern formatering i SBSYS
Hvis du har kopieret en tekst med formatering, fx fra Word, til SBSYS kan du let fjerne formateringen. Gør følgende:
- Marker al teksten (Ctrl+A)
- Fjern al formatering (Ctrl+Mellemrum).
Så er formateringen fjernet, og du kan genskabe den nødvendige formatering inde i SBSYS, så dagsordenspunktet kommer til at se pænt ud.
Webtilgængelighed
SBSYS har forudindstillet skriftstørrelse og type til dagsordenspunkter, og det må ikke ændres. Vær særlig opmærksom på formateringen, hvis du kopierer tekst fra andre dokumenter.
Undgå billeder i selve dagsordenspunktet, lad dem i stedet indgå i bilag.
Undgå om muligt tabeller, lad dem i stedet indgå i bilag.
Det er ikke muligt at opmærke overskrifter. Fortsæt med at angive dem som i dag. Feltoverskrifter er gjort webtilgængelige, men det er ikke muligt at angive overskrifter under de enkelte afsnit. Gør sagsfremstillingen enkelt, så du undgår behov for underoverskrifter.