Strategier for håndtering af skimmelsvamp

De seneste år har kommunen oplevet et øget ressourceforbrug til udbedring af skimmelsvamp i kommunens bygninger og institutioner. Der har samtidig været et øget fokus på skimmelsvamp og konsekvenserne af skimmelsvamp fra befolkningens, mediernes og politikernes side.

Både som myndighed, bygningsejer og arbejdsgiver er kommunen forpligtet til at sikre et acceptabelt niveau for skimmelsvamp. Som myndighed har kommunen pligt til at føre tilsyn med bygninger og boliger samt at reagere, hvis man bliver opmærksom på, at der er begrundet mistanke om, at en bolig eller lokaler til ophold er sundhedsfarlige. Som bygningsejer har kommunen pligt til at sørge for, at de kommunale bygninger ikke er sundhedsfarlige at bo eller opholde sig i, samt at bygningerne lever op til indeklimabestemmelserne i det bygningsreglement, der gælder ved bygningens opførelse. Dette gælder også, hvis der er skimmelsvamp i bygningen, der kan udgøre en sundhedsfare for brugerne/ beboerne. Som arbejdsgiver har kommunen ansvar for at sørge for et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Kommunen har derfor ansvar for at undersøge og eventuelt afhjælpe sundhedsfarer i de kommunale bygninger, der stammer fra skimmelsvamp

Formålet med en strategi for håndtering af skimmelsvamp i kommunale bygninger og institutioner er at sikre, at mængden af skimmelsvamp i bygningerne befinder sig på et acceptabelt niveau. Hermed reduceres også de skadelige konsekvenser af opstået skimmelsvamp for de mennesker, der har opholdt sig eller skal opholde sig i de ramte bygninger.

Skimmelsvampe er naturligt forekommende alle steder og omgiver os både i naturen og i bygninger. Skimmelsvampe har afgørende betydning for naturens kredsløb, da de nedbryder døde plantedele. Ikke alle skimmelsvampe er sundhedsskadelige, men hvis der er fugt i vores bygninger, kan der her ske skadelige skimmelangreb.

På hjemmesiden skimmel.dk, som bl.a. Statens Byggeforskningsinstitut står bag, gives følgende beskrivelse af skimmelsvamp:

Skimmelsvampe tilhører svamperiget, og der er dermed hverken tale om planter eller dyr. Skimmelsvampe lever af at omsætte organisk materiale. I naturen er det fx visne blade. I bygninger lever skimmelsvampe af træværk, tapet, lim, maling, kork og andre organiske materialer. En forudsætning for vækst af skimmelsvampe er høj fugtighed på materialernes overflade (mindst 75 % relativ fugtighed). Fugten kan komme fra indeklimaet eller fra bygningen, på grund af vandskader eller kuldebroer.

Skimmelsvampe formerer sig ved at udsende et stort antal sporer til luften. Sporerne findes overalt i naturen og dermed også i bygninger.

Når der er tale om giftige svampe, kan de forårsage træthed og hovedpine. Giftvirkningen kan dels stamme fra stoffer, som udskilles og optages i luften i forbindelse med svampenes vækst. Dels fra levende eller døde dele af svampen, der løsrives, hvirvles op i luften og indåndes. Høje koncentrationer af sporer og dele af skimmelsvampene kan også give irritation og andre symptomer.

Der er stor forskel på, hvordan forskellige mennesker reagerer på skimmelsvampe. Symptomerne er værst for allergikere. Ifølge Astma-allergiforbundet er skimmelsvampe et stigende problem. Hos dem, der er direkte allergiske, giver skimmelsvampe gener som røde øjne, irriterede luftveje, snue, åndedrætsbesvær, hovedpine, svimmelhed, træthed og koncentrationsbesvær.

Også raske mennesker kan få ovenstående symptomer, men dog sjældent i alvorlig grad.

Skimmelsporer kan binde sig til støv, men disse sporer er normalt ikke kritiske i sig selv. Det er vigtigt at pointere, at det først er, hvis sporer fra skimmelsvamp lander på en overflade, som er opfugtet over længere tid, at det potentielt kan medføre et skadeligt skimmelsvampeangreb.

Der findes ikke grænseværdier for, hvornår fugt og skimmelsvamp er sundhedsskadeligt. Hverken i forhold til skimmelsvampeart, luftkoncentration eller mængden af fugt og skimmelsvampevækst i bygninger.

Baseret på undersøgelser af, hvor højt niveauet af skimmelsvamp er i normale, sunde bygninger, er der dog opstillet nedenstående to forskellige kategorier, der indikerer risikoen for sundhedsmæssig effekt af skimmelsvampe.

Ved at lave dyrkningsprøver på aftryksplader kan det afgøres, hvilke typer skimmelsvampesporer, der er til stede på en overflade – herunder om der er tale om giftige eller normalt forekommende skimmelsvampesporer – samt hvor aggressiv væksten er.

Ved dyrkningsprøver på aftryksplader anvendes følgende kategorier for vækstgrad:

Tabel 1: Skimmelkategorier ved aftryksplader på 5 cm i diameter.

Antal kolonier:

• 0 - ingen
• 1-10 - Ringe
• 11-50 - moderat
• >50 - Massiv.

Ved at lave dyrkningsprøver via en luftprøve med den dansk udviklede såkaldte Mycometer®-air test kan det bestemmes, hvor højt niveauet af skimmelsvamp er i den luft, der indåndes.

Ved dyrkningsprøver via luftprøver anvendes følgende kategorier for luftens skimmelsvampemængde:

Tabel 2: Skimmelkategorier ved luftprøver.

Mycometer-værdi:

• ≤ 900 -A - det niveau, der findes i normale, ikke-fugtskadede huse med normal rengøringsstandard.
• 900-1700 - B - et noget højere niveau, end der findes i normale huse med normal rengøringsstandard.
• > 1700 - C - et højt niveau, forekommer sjældent i normale huse med normal rengøringsstandard.

I konkrete skimmelsager har kommunen mulighed for at forelægge problemstillingen til embedslægen, der herefter kan rådgive eller give en nærmere sundhedsfaglig vurdering af sagen.

For at forhindre skimmelsvamp i kommunens bygninger og institutioner skal problemet anskues fra flere vinkler.

Overordnet set kan man dele de anbefalede tiltag op i to grupper:

1. Forebyggende tiltag, der har til formål at forhindre skimmelsvamp i at opstå – herunder:
   • Bygningsmæssige tiltag
   • Adfærdsmæssige tiltag
2. Afhjælpende tiltag, der opstiller procedurer for, hvordan man håndterer forekomsten af skimmelsvamp eller mistanken om, at bygningen er ramt af skimmelsvamp.

1a. Forebyggende, bygningsmæssige tiltag

En del forekomster af skimmelsvamp ville højst sandsynligt kunne undgås, hvis bygningerne i højere grad var planlagt, opført og vedligeholdt på en mere gavnlig måde for indeklima og beskyttelse mod indtrængen af fugt. I en årrække har der ikke været afsat tilstrækkeligt med midler til vedligehold af kommunens bygninger, hvilket bl.a. har betydet akutte problemløsninger frem for reel istandsættelse af fx hullede tage.

I den ældre bygningsmasse, som er opført i perioder, hvor man ikke havde nutidens viden om og fokus på indeklima og skadelige effekter af netop skimmelsvamp, ses følgevirkningerne af den manglende viden nu. I alle ny- og ombygningsprojekter skal der derfor tænkes nogle byggetekniske tiltag ind, som kan forebygge skimmelsvamp i at opstå. Det drejer sig om:

• Bygningernes indretning
• Materialevalg
• Etablering af ventilering
• Løbende vedligeholdelse og rensning af udvendige brønde og dræn.

Disse elementer indskrives i procedurer for byggeprojekter i Randers Kommune og forankres i kommunens Ejendomsservice.

I de regelmæssige, obligatoriske bygningsgennemgange indføres der desuden særlige opmærksomhedspunkter omkring skimmelforekomster. Ejendomsservice indfører punkter om skimmel og fugt, når der bliver etableret eller opdateret i vedligeholdelsessystemet for kommunens ejendomme og udarbejder eller opdaterer vejledninger, skabeloner og værktøjer til bygningsgennemgang, som også indeholder punkter omkring skimmel og fugt i kommunens ejendomme.

Ved en bygningsgennemgang vil det kun være muligt at opdage de synlige tegn på skimmel og fugt. For at opdage de usynlige tilfælde af høje skimmelforekomster, som f.eks. kan være skjult i konstruktioner eller være til stede i luften, er Ejendomsservice afhængig af besked fra bygningsbrugerne om, at der er mistanke om skimmel.

Idet skimmelsporer ophobes i støv, skal der – foruden at sikre det rette materialevalg, der muliggør rengøring – også sikres det rigtige rengøringsniveau. Derudover anbefales det at afsætte midler til at genindføre en hovedrengøring hvert til hvert andet år.

1b. Forebyggende, adfærdsmæssige tiltag

Bygningsbrugernes og beboeres adfærd spiller også en væsentlig rolle for opståen af et for højt niveau af skimmelsvamp. En uhensigtsmæssig brug af lokaler og bygninger har en stor betydning for skimmelsvamps vækstbetingelser.

Derfor vil en integreret del af de forebyggende tiltag være kommunikation med brugerne af bygningerne med fokus på informationer om hensigtsmæssig og forebyggende adfærd - eksempelvis:

• Indførelse af daglige rutiner for udluftning
• Temperaturregulering
• Hold afstand mellem ydervæg og inventar
• Muliggøre den nødvendige rengøring - især ved store højder og svært tilgængelige steder
• Undgå støvsamlere.

2. Afhjælpende tiltag

I alle sager, hvor der er mistanke om skimmelsvamp, skal nedenstående procedure følges:

Tabel 3: fordeling af ansvar og tidsfrister ved mistanke om skimmelsvamp.

1. Institution (institutionsleder)

Opgaver: Retter henvendelse til vedligeholdelsesteamet og sektionslederen i Bygningsadministrationen i Ejendomsservice, egen fagforvaltning (fagchef), AMR samt eventuel bestyrelse.

Tidsfrist: Straks ved opstået mistanke.

2. Ejendomsservice (vedligeholdelsesmedarbejder)

Opgaver:

• Besigtigelse på lokaliteten og klarlæggelse af årsag og omfang. Hvis der tidligere har været konstateret vandskade i bygningen, vil dette blive undersøgt særligt grundigt.
• Hvis det ved besigtigelsen umiddelbart er muligt at se, lugte eller mærke skimmelsvamp, fortsættes med trin 5.b.
• Hvis det ikke er muligt umiddelbart at konstatere skimmelsvamp, fortsættes med trin 3

Tidsfrist: Senest 24 timer efter trin 1

3. Ejendomsservice (vedligeholdelsesmedarbejder)

Opgaver:

• Tilkalder specialist i måling og analyse af skimmelsvamp. Specialisten skal udtage prøver og udarbejde rapport.
• Institutionsleder og serviceleder orienteres om at der bliver taget prøver. Hvis der er tale om en større sag, orienteres også fagforvaltningen (fagchef).

Tidsfrist: Senest 24 timer efter trin 2

4. Institutionsleder

Opgaver:

• Orienterer brugerne af bygningen, AMR samt eventuel bestyrelse om at der bliver taget prøver.
• Efterfølgende giver institutionsleder én gang om ugen en status om forløbet til brugere/ AMR/ bestyrelse.

Tidsfrist: Senest 24 timer efter trin 3

5. Ejendomsservice (vedligeholdelsesmedarbejder)

Opgaver: Modtager rapport

Tidsfrist: Senest en uge efter trin 3

Bemærkning: Denne tidsfrist afhænger af ekstern konsulent

5a. Ejendomsservice (vedligeholdelsesmedarbejder)

Opgaver:

• Hvis mistanken afkræftes sendes rapport til institutionsleder sammen med information om, at der ikke er fundet skimmelsvamp og at der derfor ikke vil blive gjort mere i sagen.
• Desuden medsendes info, som institutionslederen kan videreformidle direkte til brugere, bestyrelse mv. jfr. trin 6.
• Cc til fagforvaltning (fagchef) og serviceleder

Tidsfrist: Senest en uge efter trin 3

Bemærkning: Denne tidsfrist afhænger af ekstern konsulent

5b. Ejendomsservice (vedligeholdelsesmedarbejder)

Opgaver:

• Hvis rapporten påviser skimmelsvamp, sendes rapport til institutionsleder sammen med information om, at det nu vil blive vurderet, hvad der skal til for at udbedre skimmelproblematikken, at der vil blive indhentet tilbud på renoveringsarbejdet, og at nærmere info udsendes, når en konkret plan for renovering foreligger.
• Desuden medsendes info, som institutionslederen kan videreformidle direkte til brugere, AMR, bestyrelse mv. jfr. trin 6.
• Cc til fagforvaltningen (fagchef) og serviceleder

Tidsfrist: Senest en uge efter trin 3 (2)

Bemærkning: Denne tidsfrist afhænger af ekstern konsulent.

6. Institutionsleder

Opgaver: Informerer brugere, AMR samt evt. bestyrelse mv. om resultatet af rapporten, og hvad der nu kommer til at ske.

Tidsfrist: Senest 48 timer efter modtagelse af rapporten.

7. Ejendomsservice

Opgaver: Vurderer, hvad der skal til for at udbedre skimmelproblematikken og laver aftale med håndværker om udbedring. Ved større sager indhentes tilbud på renoveringsarbejdet.

Tidsfrist: Plan og eventuelt tilbud skal være klar senest 14 dage efter modtagelse af rapporten.

8. Ejendomsservice

Opgaver:

• Informerer institutionslederen om de konkrete planer for renovering og hvornår renoveringsarbejdet vil finde sted.
• Cc til fagforvaltning (fagchef) og serviceleder.
• Afhængig af renoveringsarbejdets størrelse kan det blive nødvendigt at genhuse brugerne af bygningen.

Tidsfrist: Senest 14 dage efter modtagelse af rapporten

9. Institutionsleder

Opgaver: Informerer brugere, AMR, eventuel bestyrelse mv. om de konkrete planer for renovering og hvornår renoveringsarbejdet vil finde sted.

Tidsfrist: Senest 48 timer efter modtagelses af info om konkrete planer.,

10. Ejendomsservice

Opgaver: Udførelse af renoveringsarbejde/skimmelsanering

Tidsfrist: Snarest mulig uden ophold

11. Ejendomsservice

Opgaver:

• Kontrolmålinger før fornyet ibrugtagning.
• I tilfælde af at kontrolmålingen stadig viser for høje forekomster af skimmel, gentages proceduren fra trin 5.b

Tidsfrist: Senest en uge efter færdiggørelse af evt. renoveringsarbejde.

Bemærkning: Denne tidsfrist afhænger af ekstern konsulent.

Det er centralt for kommunens håndtering af mistanke om skimmelsvamp, at der bliver kommunikeret klart, åbent og præcist med både brugere af bygningerne, medarbejdere, beboere og pårørende.

Særligt set i lyset af den store fokus på de potentielle skadelige følgevirkninger af skimmel er det vigtigt, at alle interessentgrupper føler sig tilstrækkeligt informerede for at skabe tryghed omkring kommunens håndtering af forekomsten af skimmelsvamp.

I tråd med proceduren er det de forskellige ansvarliges opgave at kommunikere dels til de interne interessenter, men i særlig høj grad til medarbejdere og andre brugere af bygningerne samt til beboere og pårørende. Det er herunder vigtigt, at der bliver udarbejdet præcise beskrivelser af de konkrete trin og tiltag – både hvad angår undersøgelse, planlægning/sagsgang og evt. renoveringsarbejde.

Nærværende strategi udleveres til de berørte samarbejdspartnere, der hermed kan orientere sig om egen og andres rolle i forbindelse med håndtering af skimmel.

I den konkrete sag skal alle interessenter oplyses om, hvordan sagen skrider frem, og hvordan en forventet tidsplan ser ud. Ejendomsservice kommunikerer her direkte med institutionslederne med løbende orientering til fagforvaltningen.

Institutionslederne har herefter ansvaret for at informere beboere, brugere, ansatte og/eller pårørende. Informationen skal videreformidles uden ophold, så alle har de mest aktuelle informationer tilgængelige. Det er ligeledes institutionslederne, der håndterer henvendelser fra borgere i forbindelse med den konkrete sag. Institutionslederne kan efter behov rådføre sig med/ hente bistand hos Ejendomsservice eller fagforvaltningen i forhold til kommunikationen

Hvis der er tale om en større sag og i særdeleshed, hvis der er tale om genhusning, kommunikerer Ejendomsservice desuden direkte med fagforvaltningen (fagchef).

Ejendomsservice har i samarbejde med Kommunikation udarbejdet en række skabeloner til orientering om håndteringen af skimmelsvamp. Orienteringen målrettes ansatte, brugere af bygningen, beboere og/eller pårørende. Der er udarbejdet:

• Orientering til institutioner om opstået mistanke om skimmelsvamp
• Orientering til forældre/ pårørende/ brugere om opstået mistanke om skimmelsvamp. (info som institutionsleder kan videresende)
• Orientering til institutioner om resultat af måling af skimmelsvamp
• Orientering til forældre/ pårørende/ brugere om resultat af måling af skimmelsvamp. (info som institutionsleder kan videresende)
• Orientering til institutioner om handlingsplan for skimmel-renovering og andre tiltag i ramte bygninger/lokaler samt evt. genhusning
• Orientering til forældre/ pårørende/ brugere om handlingsplan for skimmel-renovering og andre tiltag i ramte bygninger /lokaler samt evt. genhusning. (info som institutionsleder kan videresende)
• Orientering om kontrol og klarmelding af berørte bygninger/lokaler.

For mere info om skimmelsvamp henviser Ejendomsservice til Sundhedsstyrelsens hjemmeside samt til skimmel.dk.

Denne strategi og handleplan skal være tilgængelig på kommunens intranet.