Strategier for håndtering af radon

Der har de seneste år været en stigende bevågenhed på radon og radons sundhedsskadelige virkning

Både som myndighed, bygningsejer og arbejdsgiver er kommunen forpligtet til at sikre et acceptabelt radonniveau. Som myndighed har kommunen pligt til at føre tilsyn med bygninger og boliger samt at reagere, hvis man bliver opmærksom på, at der er begrundet mistanke om, at en bolig eller lokaler til ophold er sundhedsfarlige. Som bygningsejer har kommunen pligt til at sørge for, at de kommunale bygninger ikke er sundhedsfarlige at bo eller opholde sig i, samt at bygningerne lever op til indeklimabestemmelserne i det bygningsreglement, der gælder ved bygningens opførelse. Dette gælder også, hvis der er radon i bygningen, der kan udgøre en sundhedsfare for brugerne/ beboerne. Som arbejdsgiver har kommunen ansvar for at sørge for et sikkert og sundt arbejdsmiljø, herunder at der ikke forekommer sundhedsskadelige koncentrationer af radon. Kommunen har derfor ansvar for at undersøge og eventuelt afhjælpe sundhedsfarer i de kommunale bygninger, der stammer fra radon.

Formålet med en strategi for håndtering af radon i kommunale bygninger og institutioner er at sikre, at mængden af radon i bygningerne befinder sig på et acceptabelt niveau. Dermed reducerer man de skadelige konsekvenser af store mængder ophobet radon, og det sikres, at medarbejdere i og brugere af de kommunale bygninger oplever et godt indeklima.

På baggrund af ovenstående har Ejendomsservice i løbet af foråret 2016 og efterår 2016/ forår 2017 målt radonniveauer i daginstitutioner og på skoler. Målingerne vil fortsætte i den øvrige kommunale bygningsmasse gennem 2017 og 2018, således at det sikres, at Randers Kommune overholder ovenstående forpligtelser.

Radioaktiv stråling og radioaktivitet er for mange mennesker meget følelsesladede ord.

Radon er en naturligt forekommende radioaktiv gasart. Den findes i undergrunden og kan trænge ind i bygninger. Radon kan sive op gennem sprækker ved fundamenter eller rørgennemføringer. Radon er farveløst og kan ikke lugtes.

Radon kan ved længere tids udsættelse gennem indåndingsluften skade cellerne i lungerne og det kan medvirke til at man udvikler lungekræft. En høj koncentration af radon i luften indenfor øger derfor risikoen for udvikling af lungekræft. Jo længere tid en person opholder sig i et hus, der indeholder radon, og jo højere niveauet af radon er, desto større er risikoen for at udvikle lungekræft.

Ifølge Sundhedsstyrelsen vil en livslang (75år) udsættelse for radonkoncentrationer på henholdsvis 0, 100 og 400 Bq/ m3 medføre, at henholdsvis 4, 5 og 7 ud af 1000 ikke-rygere vil dø af lungekræft. De tilsvarende tal for rygere er 100, 120 og 160 ud af 1000.

Grænseværdien for radonindholdet i nye bygninger er i bygningsreglementet (BR15) fastsat til 100 Bq/m3 (becquerel pr. kubikmeter luft).

For eksisterende bygninger har Trafik- og Byggestyrelsen følgende anbefalinger for radon i indeklimaet:

Tabel 1: Anbefalinger ift. radonindhold i eksisterende bygninger

Radonindhold:

• <100 - ingen
• 100-200 - Enkel og billigere forbedringer såsom øget udluftning.
• >200 - mere effektive forbedringer såsom etablering af sug eller membran

I 2001 blev der lavet en landsdækkende kortlægning af radonforholdene i de danske boliger inddelt efter de daværende kommunegrænser2 . På dette tidspunkt var den anbefalede grænseværdi på 200 Bq/m3 . Kommunerne er derfor blevet klassificeret ud fra en vurdering af, hvor stor en andel af enfamiliehuse der har en radonkoncentration over 200 Bq/m3 . Følgende klassifikation er anvendt:

Tabel 2: Klassifikation af kommunerne (i 2001) i fht. radonkoncentration:

• Klasse 0 - 0 - 0,3 %
• Klasse 1 - 0,3 - 1 %
• Klasse 2 - 1 - 3 %
• Klasse 3 - 3 - 10 %
• Klasse 4 - 10 - 30 %

Den nuværende Randers Kommune ligger i klasse 2 og 3, hvilket svarer til, at 1-10 % af enfamiliehusene har en radonkoncentration over 200 Bq/m3

På kortet på næste side ses forekomsten af radon i hele landet ud fra ovenstående klassifikation.

For at forhindre store mængder radon i kommunens bygninger og institutioner skal problemet anskues fra flere vinkler.

Overordnet set kan man dele de anbefalede tiltag op i to grupper:

1. Forebyggende tiltag, der har til formål at forhindre radon i at trænge ind i bygninger
   • Bygningsmæssige tiltag
   • Adfærdsmæssige tiltag
2. Afhjælpende tiltag, der opstiller procedurer for, hvordan man håndtere høje forekomster af radon i bygningerne.

1a. Forbyggende, bygningsmæssige tiltag

I 1998 blev det i bygningsreglementet skrevet ind, at man skal sikre nyt byggeri mod radon. Det betyder, at alle bygninger opført efter 1998 er sikret.

En del forekomster af radon ville højst sandsynligt kunne undgås, hvis bygningerne i højere grad var planlagt, opført og vedligeholdt på en måde, der er mere gavnlig i forhold til indeklima og beskyttelse mod indtrængen af radon. Det gælder især den ældre bygningsmasse, som er opført i perioder, hvor der ikke var den nuværende viden om og fokus på indeklima og de skadelige effekter, som radon kan have.

I alle ny- og ombygningsprojekter skal der derfor tænkes byggetekniske tiltag ind, som kan forebygge radon i at trænge ind i bygningen. Det drejer sig om:

• at indbygge sikring efter forskrifterne
• materialevalg
• etablering af ventilering
• løbende vedligeholdelse af bl.a. fuger ved rørgennemføringer.

Disse elementer skrives ind i procedurer for byggeprojekter i Randers Kommune og forankres i kommunens Ejendomsservice.

Idet radon kan sive op gennem revner ved gulvkonstruktionen, er det vigtigt, at fuger ved bl.a. rørgennemføringer gås efter ved bygningssyn en gang om året. I de regelmæssige, obligatoriske bygningsgennemgange indføres derfor særlige opmærksomhedspunkter omkring fuger ved rørgennemføringer. Ejendomsservice etablerer eller opdaterer vedligeholdelsessystemet med punkter omkring radon i kommunens ejendomme.

1b. Forebygge, adfærdsmæssige tiltag

Den adfærd, som beboere og øvrige brugere af bygningerne har, spiller også en rolle for mængden af radon i luften indenfor. Flere daglige udluftninger har stor betydning for koncentrationen af radon.

Derfor vil en integreret del af de forebyggende tiltag være kommunikation med brugerne af bygningerne med fokus på information om hensigtsmæssig og forebyggende adfærd – eksempelvis indførelse af daglige rutiner for udluftning.

2. Afhjælpende tiltag

I øjeblikket gennemføres der målinger for radon i de kommunale bygninger. Det tager 8-12 uger at foretage en måling af radon ved hjælp af et lille apparat, som placeres i et lokale/på et areal i bygningen. Denne måling skal foretages inden for fyringssæsonen. Efterfølgende tager det 4-6 uger at få målingen analyseret af et laboratorium.

Ejendomsservice foretog målinger i 88 bygninger i foråret 2016. Det svarer til godt 500 målinger. Luftmålingerne er fortsat i efterår 2016 til forår 2017 i daginstitutioner, skoler og andre kommunale bygninger, hvor der opholder sig enten borgere eller personale over længere tid (f.eks. bosteder, plejehjem og lign.). Der bliver udarbejdet en tidsplan for opsætning af målere i de resterende bygninger.

Efterhånden som Ejendomsservice får resultaterne fra målingerne, analyseres bygninger med store forekomster af radon, og der udarbejdes en handleplan for mulige tiltag i de pågældende bygninger, så høje forekomster af radon sænkes til et acceptabelt niveau.

Nedenfor ses en procedure, der viser roller og ansvar i forbindelse med håndtering af radon i de kommunale bygninger. Proceduren skal følges i alle sager, hvor der forekommer målinger af radon:

Tabel 3: Fordeling af ansvar og tidsfrister ved målinger af radon

Institution som ansvarlig

1. Ejendomsservice

Opgaver:

• Orienterer fagforvaltningen (fagchef) samt serviceleder om tidsplan for målinger, inden der opsættes målere i de kommunale bygninger. (Skabelon 1)
• Orienteringen formuleres, så fagforvaltningen kan videresende den til AMR, institutionsledere med videre jævnfør trin 2. Indeholder info om, at hvis man ikke hører noget til resultatet, ligger det indenfor det acceptable niveau.

Tidsfrister: Løbende i fyringssæsonen.

2. Fagforvaltning (Fagchef)

Opgaver: Orienterer relevante arbejdsmiljøkonsulenter, institutionsledere mv. inden målingerne pågår

Tidsfrister: Senest en uge før opsætning af målere.

3. Ejendomsservice (vedligeholdelsesmedarbejder)

Opgaver:

• Efterhånden som rapporterne modtages, sendes resultaterne videre til orientering i den berørte fagforvaltning (fagchef) samt serviceleder.
• Desuden orienterer Ejendomsservice fagforvaltningen om den videre handle- og kommunikationsplan for institutioner med forskellige niveauer af radon. (Skabelon 2)

Tidsfrister: Senest 24 timer efter modtagelse af rapport

4a. Ejendomsservice (vedligeholdelsesmedarbejder)

Opgaver: Ved målinger under 100: Ingen aktion.

4b. Ejendomsservice (vedligeholdelsesmedarbejder)

Opgaver:

• Ved målinger over 100: Orienterer den enkelte institutionsleder om radonniveauet på institutionen samt den overordnede handleplan for institutioner med det pågældende radonniveau.
• Medsender info om vigtigheden af at lufte ud.
• Medsender desuden niveauspecifik information, som institutionslederen kan videreformidle direkte til brugere, AMR, eventuel bestyrelse mv. jfr. trin 5. (Skabelon 3.a., 3.b., 3.c. og 3.d.)
  Cc. til fagforvaltning (fagchef) samt serviceleder.

Tidsfrister: Senest 1 uge efter modtagelse af rapport.

5. Institutionsleder

Opgaver: Informerer brugere, AMR, eventuel bestyrelse mv. om radonniveauet og den overordnede handleplan for institutionen

Tidsfrister: Senest 1 uge efter modtagelse af orientering.

6a. Ejendomsservice (vedligeholdelsesmedarbejder)

Opgaver:

• Ved målinger mellem 200 og 300: Kontrolmåling af bygningen i de tidsrum, hvor bygningen bliver brugt.
• Hvis målingen herefter er acceptabel, sker der ikke mere.
• Hvis målingen fortsat er for høj, besigtiges lokaliteterne for at klarlægge årsag og omfang.

Tidsfrist: Senest 1 uge efter trin 4b

6.b Ejendomsservice (vedligeholdelsesmedarbejder)

Opgaver:

• Ved målinger over 300: Kontrolmåling af bygningen i de tidsrum, hvor bygningen bliver brugt.
• Besigtigelse på lokaliteterne for at klarlægge årsag og omfang.

Tidsfrist: Senest 1 uge efter trin 4b

7. Ejendomsservice (vedligeholdelsesmedarbejder)

Opgaver: Vurderer, hvad der skal til for at udbedre radonniveauet og laver aftale med håndværker om udbedring. Ved større sager, indhentes tilbud på renoveringsarbejdet

Tidsfrist: Senest 3 uger efter trin 6.b. Ved indhentning af tilbud, vil der gå yderligere 2-3 uger.

8. Ejendomsservice (vedligeholdelsesmedarbejder)

Opgaver:

• Informerer institutionslederen om de konkrete planer for renovering og hvornår renoveringsarbejdet vil finde sted.
• Cc til fagforvaltning (fagchef) og serviceleder.
• Afhængig af renoveringsarbejdets størrelse kan det blive nødvendigt at genhuse brugerne af bygningen.

Tidsfrist: Snarest muligt

9. Institutionsleder

Opgaver: Informerer brugere, AMR, eventuel bestyrelse mv. om de konkrete planer for renovering og hvornår renoveringsarbejdet vil finde sted.

Tidsfrist: Snarest muligt

10. Ejendomsservice

Opgaver: Udførelse af renoveringsarbejde.

Tidsfrist: Snarest muligt efter trin 9.

Bemærkning: Tidsplanen for dette afhænger af arbejdets art.

11. Ejendomsservice

Opgaver: Kontrolmålinger efter udbedring. I tilfælde af at kontrolmålingen stadig viser for høje forekomster af radon, gentages proceduren fra trin 6.b.

Tidsfrist: Her-og-nu måling foretages over 1 uge straks efter færdiggørelse af evt. renoveringsarbejde. Samtidig ophænges langtidsmålere som kontrol.

Det er centralt for kommunens håndtering ved høje forekomster af radon, at der bliver kommunikeret klart, åbent og præcist med både brugere af bygningerne, medarbejdere, beboere og pårørende.

Særligt set i lyset af den store fokus på de potentielle skadelige følgevirkninger af radon er det vigtigt, at alle interessentgrupper føler sig tilstrækkeligt informerede for at skabe tryghed omkring kommunens håndtering af forekomsten af radon.

I tråd med proceduren er det de forskellige ansvarliges opgave at kommunikere dels til de interne interessenter, men i særlig høj grad til medarbejdere og andre brugere af bygningerne samt til beboere og pårørende. Det er herunder vigtigt, at der bliver udarbejdet præcise beskrivelser af de konkrete trin og tiltag – både hvad angår undersøgelse, planlægning/sagsgang og evt. renoveringsarbejde.

Nærværende strategi udleveres til de berørte samarbejdspartnere, der hermed kan orientere sig om egen og andres rolle i forbindelse med håndtering af radon.

I den indledende fase og på det mere overordnede niveau kommunikerer Ejendomsservice primært med fagforvaltningen (fagchef), der kommunikerer videre til institutionslederne.

I den konkrete sag skal alle interessenter oplyses om, hvordan sagen skrider frem, og hvordan en forventet tidsplan ser ud. Ejendomsservice kommunikerer her direkte med institutionslederne med løbende orientering til fagforvaltningen.

Institutionslederne har herefter ansvaret for at informere beboere, brugere, ansatte og/eller pårørende. Informationen skal videreformidles uden ophold, så alle har de mest aktuelle informationer tilgængelige. Det er ligeledes institutionslederne, der håndterer henvendelser fra borgere i forbindelse med den konkrete sag. Institutionslederne kan efter behov rådføre sig med/ hente bistand hos Ejendomsservice eller fagforvaltningen i forhold til kommunikationen.

Ejendomsservice har i samarbejde med Kommunikation udarbejdet en række skabeloner til orientering om håndteringen af radon. Orienteringen målrettes ansatte, brugere af bygningen, beboere og/eller pårørende. Der er udarbejdet:

• Orientering til fagchef om opstart af målinger
• Orientering til fagchef om resultat af målinger
• Orientering til institutioner om resultat af målinger, målrettet institutioner med forskellige niveauer af radon.
• Orientering til forældre/pårørende/ brugere om resultat af målinger, målrettet bygningsbrugere i institutioner med forskellige niveauer af radon. (Info som institutionslederne kan videreformidle).

For mere info om radon henviser Ejendomsservice til Erhvervsstyrelsens hjemmeside boligejer.dk.

Denne strategi og handleplan skal være tilgængelig på kommunens intranet.