Serviceleveranceaftaler

Det daglige samarbejde mellem Ejendomsservice og den enkelte institution er tilpasset institutionens behov og er reguleret via en Serviceleveranceaftale (SLA).

SLA'en er en individuel aftale, der fastlægger serviceniveau, roller og ansvarsfordeling mellem Ejendomsservice og institutionen, samt beskriver procedurer for samarbejdet.

Aftalen udarbejdes på baggrund af et møde med deltagelse af ledere for henholdsvis institutionen og Ejendomsservice og gælder for en periode på et til to år.

Økonomien bag SLA'erne

I forbindelse med oprettelsen af Ejendomsservice er de enkelte aftaleenheders budgetter til bygningsdrift og -vedligehold blevet overført til Ejendomsservice.

De budgetter, der er overført fra den enkelte aftaleenhed, er fortsat øremærket denne. De indgår ikke i en stor pulje, der fordeles ud over alle aftaleenheder. I forbindelse med udarbejdelsen af SLA-aftalen drøfter aftaleenheden og Ejendomsservice, de ønsker og behov aftaleenheden har i den periode, Serviceleveranceaftalen dækker. Det er dog Ejendomsservice, der prioriterer de overførte midler og har beslutningskompetencen omkring, hvilke initiativer, der sættes i værk.