Journalisering via Teams
Her finder du anbefalinger til, hvordan du kan journalisere oplysninger fra M365 i SBSYS.
Filer i Teams
Det er muligt at journalisere dine filer i SBSYS direkte fra et team i Teams ved at tilknytte og bruge SBSYS Journaliserings-appen i dit team.
Chatten i Teams
Chatten i Teams skal som hovedregel kun bruges til uformel, skriftlig kommunikation. Hvis der alligevel undervejs i en chat opstår dialog om emner, som har betydning for en sag eller sagsbehandlingen, skal denne dialog journaliseres.
Indtil videre anbefales det, at journalisering af en chatbesked gøres ved at tage et screenshot af beskeden, gemme det i Teamet under Filer. Herefter kan filen journaliseres ved at benytte SBSYS Journaliserings-appen.
OneNote i Teams
OneNote skal som hovedregel kun anvendes til løbende, uformelle noter i fx et projekt/en afdeling. Hvis der alligevel bliver skrevet noter i OneNote, som har betydning for en sag eller sagsbehandlingen, skal disse journaliseres.
Indtil videre anbefales det, at journalisering af noter i OneNote gøres ved at oprette en tom word-fil i Teamet under Filer og kopiere selve noteteksten fra OneNote over i denne word-fil. Herefter kan filen journaliseres ved at benytte SBSYS Journaliserings-appen.