Få hjælp til IT-kontrakten
I Randers Kommune vil vi gerne sikre os at de it kontrakter der indgås afspejler de funktionsbehov, som brugerne har, samt forpligte leverandørerne til at levere i overensstemmelse med det aftalte.
Selvom en indgåelse af en it kontrakt kan virke som en bagatel i forbindelse med indkøbet af et stort it system, så spiller kontrakten en væsentlig rolle i den efterfølgende implementering og drift af systemet.
It-kontrakten skal sikre at Randers Kommune får de funktioner som leverandøren lover, angive tidsplan for implementering, ansvarsfordeling, sanktionsmuligheder, vedligehold, tredjemandsrettigheder, licensrettigheder, omkostninger, exit mv. For at sikre indgåelse af en god og funktionel kontrakt tilbyder It og Digitalisering hjælp hertil i form sparring med vores It contract manager. Vores It contract manager kan bl.a. hjælpe med følgende:
- Gennemlæsning og kommentering på it-kontrakter
- Lave it-kontrakten
- Forhandling af kontraktens betingelser med leverandøren
- Bistå forvaltningerne ifm. kontraktlige problemstillinger
- Rådgive om indkøb af it systemer, herunder muligheden for at anvende SKIs rammeaftaler
- Foretage pristjek
- Gennemgå service level agreements (SLA) og driftsrapporter
- Sikre at efterfølgende tillæg indgås i overensstemmelse med kontrakten
- Etc.